Historien om 'Atomkraft? Nej tak' mærket

Til velkomstside

Få mere at vide om:

OOA
Nyhedsbreve
Atomkraft
Barsebäck
Energipolitik
Drivhuseffekt
Internationalt
Links
about ooa
About OOA

Energibevægelsen OOA
Organisationen til Oplysning om Atomkraft


Luk Barsebäck logo Hvad skal væk?

Den svenske regering og rigsdag har, efter mange års dansk pres, besluttet at Barsebäcks reaktor 1 skal lukkes senest 1. juli 1998. Dermed var der lagt op til en festdag på Rådhuspladsen.

Men Barsebäcks ejer, Sydkraft, har saboteret lukningen med retssager. De hævder at lukningen skader selskabets indtjening. Det kan nu blive både efterår, næste år eller .......? inden Barsebäck lukker.

Barsebäcks fortsatte drift er dybt urimelig. Vores sikkerhed og fremtid tæller mere end et privat elselskabs snævre økonomiske interesser.

Vi kræver, at Barsebäck bliver lukket!
Og det skal være NU!!!


For at holde den svenske regering fast på sine løfter
arrangerede OOA et protestmøde på Københavns Rådhusplads den 1. juli 98

Protestmødet gik over alt forventning.
Selv om protestmødet blev holdt midt i sommerferien og det var regnvejr hele dagen op til mødet, kom der et sted mellem 3.000 og 5.000 demonstranter på Rådhuspladsen, også mange helt unge var mødt op.
3.000 til 5.000 deltagere er et ganske pænt antal, når man ser på hvor mange der normalt møder op til demonstrationer nu om dage.

Men arbejdet for at få lukket Barsebäck, er ikke gjort med et protestmøde. Derfor fortsætter OOA selvfølgelig vores mangeårige kampagne for at få lukket Barsebäck. Følg den blandt andet her på OOAs homepage. Og ikke mindst støt gerne vores fortsatte kampagnearbejde mod Barsebäck økonomisk eller kom selv og vær med. Se adresse og telefon nederst på siden.

Vær gavmild med kampagnebidrag på
giro 1 35 35 35


Programmet på Københavns Rådhusplads indeholdt bl.a.:

Talere på Rådhuspladsen:

Birte Weiss, MF for Socialdemokratiet. Som tidligere indenrigsminister har hun utrætteligt overfor den svenske regering fremført det danske krav om lukning af Barsebäck.
LÆS TALEN HER

Margrete Auken, MF for Socialistik Folkeparti. Hun har i mange år med stor energi og indsigt stillet spørgsmål om Barsebäck og holdt regeringen til ilden.
LÆS TALEN HER

Jørgen Steen Nielsen, Information. Som chefredaktør gør han sit bedste for at leve op til mottoet "En avis der går mod strømmen - også den fra Barsebäck...".
LÆS TALEN HER

Lena Warrer, OOA. Mangeårig aktivist mod Barsebäck og daglig leder af OOAs kontor i Malmö (tel +46 4018 9889).
LÆS TALEN HER





Hilsner til mødet på Rådhuspladsen:

En hilsen fra Jens Kramer Mikkelsen, overborgmesteren i København.
LÆS HILSEN HER

Hilsen fra "Folkkampanjen mot Kärnkraft-Kärnvapen" i Sverige.
LÆS HILSEN HER

Hilsen fra "Greenpeace-Sverige"
LÆS HILSEN HER





Musikere og kunstnere på Rådhuspladsen

Jomfru Ane Band. Gruppen samledes igen for første gang efter 17 år og genoplivede klassikerne fra 70'ernes Barsebäck-demonstrationer "Plutonium Blues" og "Hva' ska' væk". En lækkerbisken for enhver gammel græsrod.

Hvid Sjokolade. Hip-hop-bandet, som i år er højaktuel med CD'en "Levende poeters club". Publikum og anmeldere er enige om at strømme over af begejstring.

Jesper Klein causerede om Sverige og atomkraft.

Terese Damsholt fremførte en monolog om Tjernobyl

Arne Würgler og Henrik Strube, medvirkede hver for sig som trofaste veteraner fra mange års modstand mod Barsebäck, ved at spille et par numre.

Skuespiller Anders Nyborg fremførte aktuel satire af Claus Flygare om Barsebäck.




Konferencier på Rådhuspladsen

Var skuespiller Thomas Mørk. Han brillierer for tiden i Tivoli Revyen. På Rådhuspladsen hægtede han Barsebäck-programmet sammen.


Pengene:

Selvom musikere og mange andre stillede deres tid og talent gratis til rådighed var der store udgifter til tryksager, porto, annoncer, scene, lydanlæg osv osv. Vi håber at mange af jer vil afse 100 kr eller mere ved indbetaling på giro 1 35 35 35. Også som en støtte til OOAs fortsatte arbejde mod Barsebäck.

På forhånd tak for jeres hjælp!


[til velkomst-side] [til Barsebäck-emneside]

OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45

E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 16. juli 1998