Skjult fejl på Barsebäck, opdaget i 1992
Sandsynligheden for en "værst tænkelig ulykke" på Barsebäck-værket,
var 10 gange større,
end man trode, fra værket blev taget i drift og frem til den skjulte fejl blev opdaget i 1992!
Skjulte fejl kan betegnes som uforudsete hændelser i forhold til de teoretiske beregninger
og opnåede drifterfaringer.
Et alvorligt eksempel på en skjult fejl var blokeringen af tilførelsen af vand i nødkølesystemet på Barsebäck 2-reaktoren i juli 1992. Problemet viste sig at være en
fejlkonstruktion af nødkølesystemet i de fem ældste svenske reaktorer, deriblandt de to
reaktorer på Barsebäck-værket.
Problemet var en kombination af flere ting, men skyldes først og fremmest en uforudset
svaghed i isoleringsmaterialet i reaktor-indeslutningen. Isoleringen var pga. alder mindre
modstandsdygtig overfor en dampudblæsning der skette under stort tryk fra reaktortanken.
Materialet gik mere i stykker, end man havde forestillet sig, hvilket betød, at meget større
mængder af isoleringsmaterialet blev revet løst og faldt ned i kølevandsbassinet.
Dette uforudsete problem medførte at forudsætningerne, der lå til grund for
konstrueringen af nødkølesystemet, viste sig at være fejlagtige!
Nødkølesystemet var fejlkonstrueret fra starten af. Det anskueliggjorde uheldet i 1992, da
de uforudsete store mængder isoleringsmateriale i kølevandsbassinet tilstoppede de for små
sier der sad i kølevandsindtaget fra bassinet for hurtigt. Vandgennemstrømningen i
nødkølesystemet blokeredes dermed. Havde Barsebäck-reaktoren kørt på fuld effekt på
uheldstidspunktet kunne situationen have ført til en nedsmeltning af reaktorkernen.
Uheldet, og de deraf afdækkede svagheder i sikkerhedssystemet, er et eksempel på, at
teoretiske beregninger ikke altid holder stik. Man troede, man havde forudset - og taget
højde for - forløbet af en dampudblæsning fra reaktortanken til indeslutningen, men
virkeligheden lå meget langt fra beregningerne. I følge beregningerne skulle man rense
sierne i nødkølesystemet blot en gang efter 10 timer. I virkeligheden skulle rensningsmanøvre foretaget urealistisk mange gange under et ulykkesforløb, første gang allerede
efter 10-20 minutter.
Uheldet på Barsebäcks reaktor i 1992 viste at sikkerhedsmarginalerne omkring "et af
verdens sikreste atomkraftværker" ikke var så stor, som man regnede med. De to reaktorer
på Barsebäck-værket, samt de øvrige 3 berørte svenske reaktorer, havde siden de blev sat i
drift i midten af 70'erne, kørt med en så alvorlig svaghed i nødkølessystemet, at det reelt
ikke har kunnet garanteres at systemet virkede.
Dette har betydet, at sandsynligheden for en "værst tænkelig ulykke" på Barsebäck-værket,
fra værket blev taget i drift og frem til reparationerne i 1993, har været 10 gange større,
end man trode i følge de teoretiske beregninger!
Efter det uheld på Barsebäck-værket må det være tydeligt, at en høj sikkerhedsstandard
ikke er nogen garanti mod at alvorlige problemer som skjulte fejl og alderdomssvagheder
kan opstå.
Et andet alvorligt eksempel på en "skjult fejl" på Barsebäck 2-reaktoren blev opdaget et år
efter, i oktober 1993, da var det rustangreb med efterfølgende utæthed af reaktorindeslutningen man opdagede.
OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N. Tlf: 35 35 55 07, Fax:
35 35 65 45
E-mail: ooa@email.dk
Sidst opdateret 28. februar 1998
|