Historien om 'Atomkraft? Nej tak' mærket
Til velkomstside

Få mere at vide om:

OOA
Nyhedsbreve
Atomkraft
Barsebäck
Energipolitik
Drivhuseffekt
Internationalt
Links
about ooaAbout OOA

Energibevægelsen OOA
Organisationen til Oplysning om Atomkraft


20. februar 1999

Barsebäck-status

For et år siden, i februar 98, skrev vi i nyhedsbrevet til OOAs Garantifondsmedlemmer: "Endelig kom beslutningen vi har ventet på! Torsdag den 5. februar sendte den svenske regering brev til Sydkraft, Barsebäcks ejer, om at de skal lukke Barsebäck 1 senest 1. Juli 98. Kom til sejrsfest l. Juli i København." Men Sydkraft blev overhovedet ikke spor glade og skrev en klage til EU-Kommissionen og sørgede også for, at der blev rejst indtil flere sager ved svenske domstole.

Men glæden glæden kun alt for kort. Den 14. maj besluttede den svenske Forfatningsdomstol nemlig at udskyde lukningen, indtil der blev afsagt endelig dom. Begrundelsen var, at Sydkraft ville lide et stort økonomisk tab, hvis man skulle lukke en reaktor og siden få lov at genåbne den igen, hvis man vandt retssagerne. Helt urimeligt, syntes vi, at et privat el-selskabs snævre økonomiske interesser kunne tælle mere end menneskers sikkerhed og fremtid.

Vi troede da, at kampen for lukningen af Barsebäck, som havde taget urimeligt lang tid og kostet skrækkeligt mange kræfter, endelig var ved at være ovre ­ men ak nej. Vi har sandelig fået lov til at fortsætte det seje arbejde. Sejrsfesten på Rådhuspladen 01.07.98 blev derfor lynhurtigt omvandlet til et protestmøde ­ et meget vellykket et endda med 3.000 til 5.000 fremmødte. På trods af OOAs idag minimale ressourcer har vi så sandelig tænkt os at fortsætte presset, indtil en hurtigst mulig lukning af både Barsebäck 1 og 2 er blevet sikret!

Desværre ser lukningen ud til at trække i langdrag. Dette på trods af, at Forfatningsdomstolens formand, Gunnar Björne i starten lovede en hurtig afgørelse. Han sagde eksempelvis til den svenske avis "Arbetet Nyheterna" den 26.02.98 (samme dag som Barsebäck Kraft AB, datterskab til Sydkraft, rejste sagen i domstolen): "Men de flesta rättsprövningar tar vi direkt på handllingarna vilket kan ta en månad till sex veckor. Det här kommer vi att ta med prioritet." Men Sydkraft (som jo ejer Barsebäckværket) nøjedes ikke med at lade sit datterselskab anlægge sag mod den svenske regering. Den 2. april 98 anlagde Sydkraft selv sag, og den 23. april rejste det tyske el-selskab Preussen Elektra (ejere af 27% af aktierne i Sydkraft) også sag i Forfatningsdomstolen mod den svenske regering. Der er altså anlagt ikke mindre end tre retssager mod den svenske regering for dens beslutning om lukning af reaktor 1 på Barsebäckværket!

Den 14. maj (samme dag som Forfatningsdomstolen udskyder lukningen af Barsebäck 1) meddeler domstolen, at man ikke vil kunne afsige dom som tidligere lovet inden sommeren 98. Den 26. maj meddeler Marianne Eliasson fra Forfatningsdomstolen til den svenske avis Dagens Nyheter, at domstolens afgørelse forsinkes yderligere. Hvornår afgørelsen kommer er uklart, Eliasson siger: "Vi hoppas kunna göra detta under året. Men om vi behöver begära yttrande från EG-domstolen kan det ta uppåt två år till." Årsagen til forsinkelsen er de mange skriftlige indlæg fra sagens parter, som er indkommet og ikke mindst som er bebudet at indkomme. Domstolen kan i og for sig sætte en slutdato for denne proces, men det har man ifølge Eliasson ikke ønsket at gøre. Begrundelsen er: ".att detta är en så komplicerad process att den skriftväxlingen bör få ta den tid som parterna anses krävs."!

Den 9. september bekræfter domstolens formand, Gunnar Björne overfor den svenske avis Skånska Dagbladet, at afgørelsen trækker ud måske helt til slutningen af året. Han siger bl.a.: "Det beror på vad som kommer fram vid de muntliga förhandlingarna och vad parterna anför med anledning av det. Vi rör oss på många oplöjda fält med konflikter mellan olika regelsy- stem." Björne tilføjede efter de mundtlige forhandlingers afslutning tre dage senere: "Det här är det största och mest komplicerade mål vi någonsin haft."

Den 22. december! udsender Forvaltningsdomstolen følgende pressemeddelelse "Efter den muntliga förhandlingen i målet i september har skriftväxlingen fortsatt under hösten. Bl.a. har regeringen nyligen kommit in med ett rättsutlåtande avseende konkurrensrätsliga frågor. Sedan Sydkraft AB yttrat sig över utlåtandet har regeringen den 17. december bemött yttrandet. Skriftväxlingen torde därmed vara avslutad.

Regeringsrätten räknar med att inom någon eller några månader kunna redovisa ett ställ- ningstagande i målet. Beslutet kan indebära att förhandsavgörande begärs från EG-domstolen eller att målet avgörs direkt." Til Arbetet Nyheterna den 23. december udtaler domstolens formand: "I vissa lägen är vi helt enkelt skyldiga att fråga EG-domstolen, t ex om någon EG-regel är oklar. Och den normala väntetiden i EG-domstolen är ca tjugo månader och det är inget vi kan göra åt. Möjligen skulle ärendet kunna behandlas med förtur eftersom det har stor principiell betydelse för många länder i Europa. Men vi kan också besluta att avgöra målet direkt dvs på egen hand. Vi står s a s infor ett vägval - skall vi döma själva eller skall vi fråga EG-domstolen. Det är detta vi skall ta ställning till inom de närmaste månaderna." Både OOA og Greenpeace reagerer med vrede. Vi sender en fælles pressemeddelelse ud, hvor vi kritiserer det provokerende svenske juridiske smøleri i Barsebäcksagen. I Sverige er både Sydkraft og compani og den svenske regering positive til udskydelsen!

OOA har siden jul ringet adskillige gange til Forfatningsdomstolen for at få at vide, hvornår domstolsafgørelsen forventes. Vi har stadig ikke fået noget konkret svar. Den 10. februar i år kunne man i den svenske avis Svenska Dagbladet læse, at en snarlig afgørelse vil betyde, at man vil bede om en forhåndsbesked fra EU-kommissionen. Kommer afgørelsen imidlertid senere på foråret vil dette ifølge avisen betyde, at domstolen træffer en selvstændig afgørelse. Desværre har det endnu ikke været muligt at få nogen klarhed i sagen.

Hvordan går det så med forhandlingerne mellem den svenske regering og Sydkraft om en frivillig aftale om lukning af Barsebäck? Forhandlingerne parterne imellem blev indledt i foråret 98. Helt frem til juni benægter Sydkraft dog offentligt at føre forhandlinger med regeringen i spørgsmålet. På Sydkrafts generalforsamling den 29. maj skifter man imidlertid sin svenske bestyrelses-formand ud med Hans Dieter Harig, formand for tyske Preussen Elektra! Den nye formand udtaler til Skånska Dagbladet den 13. juni 98: "Sydkraft har inte slutat diskutera med regeringen om en frivillig överenskommelse att stänga Barsebäck." Harig sagde dog tidligere på ugen til Svenska Dagbladet, "att Sydkrafts huvudlinje måste vara att få beslutet att stänga Barsebäck rättsligt prövat, eventuellt både i EU-Kommissionen och i Europa-domstolen för de mänskliga rättigheterna."

Daværende ansvarlige svenske minister, Anders Sundström anklager den 12. juni i Dagens Nyheter Sydkraft for at have ændret forhandlingsstrategi og være mindre interesserede i en frivillig aftale "sedan Preussen Elektra med Statkrafts stöd erövrat ordförandeposten i Styrelsen." (statlige norske Statkraft ejer 20% af aktierne i Sydkraft!) Sundström siger videre til samme avis samme dag (13.06), som den nye Sydkraft-formand udtalelte sig til Skånska Dagbladet: "Det har skett en tyngdpunktsförskjutning. Det är ingen tveken om att de här uttalandena har en helt annan kaliber än den som avgående vd-n hade i samband med beslutet i Regerings rätten, säger Sundström."

Forhandlingerne fortsætter på lavt blus sommeren over. Deadlines overskrides og regeringens forhandler, Kaj Janerus får forlænget sit forhandlingsmandat til og med udgangen af oktober. I efteråret forlyder det i svenske aviser, at en aftale synes at være indenfor rækkevidde. Der skal være forhandlet en slags ramme-aftale frem. Et nyt el-selskab med Vattenfall og Sydkraft som delejere skal dannes. Vattenfall skal eje omkring 70% af aktierne, Sydkraft de sidste 30%. Det nye el-selskab inkluderer Vattenfalls fire reaktorer i Ringhals samt Sydkrafts to reaktorer i Barsebäck. Efter lukningen af Barsebäck 1 ("snart") og af Barsebäck 2 (i år 2001) ejer Sydkraft dermed stadig samme andel produktionskapacitet baseret på atomkraft, hvilket har været et af Sydkafts vigtigste krav i forhandlingerne. Vattenfall skal for denne konstellation erstattes med en sum penge af staten. Ifølge svenske aviser vil der blive tale om et engangsbeløb på ca. 5 og 7 miljarder sv. kroner. En lukning af Barsebäck 1 vil ifølge Sydkraft fordyre driften af Barsebäck 2. For at kompensere dette skal staten yde et årligt driftstilskud til det nye el-selskab på 200 milioner indtil lukningen af reaktor 2.

Ramme-aftalen blev i oktober måned præsenteret for den nye svenske energi- og erhvervs- minister, Björn Rosengren. Efter sigende udbad ministeren sig god tid til at sætte sig ind i sagens detaljer, derefter skulle en række forhandlinger gennemføres vedrørende bl.a. personalespørgsmål, ansvarsfordeling, økonomi m.m., hvilket forventedes at tage lang tid.

Regeringens forhandler fik derfor forlænget sit forhandlingsmandat med 6 måneder!

Vattenfall siges at være endda meget positiv til ramme-aftalen. Selskabet har de seneste år mere og mere åbent erkendt, at der er masser af el-kapacitet i sit eget forsyningsområde og i Nordeuropa. Desuden er det bare at købe på det frie marked. Og dette er netop, hvad Vattenfall har planer om! Indkøbt billig udenlandsk el og en stor pose penge at investere i nye satsninger i både Sverige og i udlandet synes at være en riktig god forretning for det statslige el-selskab.

I begyndelsen af november måned siges det mere og mere, at regeringen ikke har så travlt med at få forhandlet. Regeringen skiftede efter valget i september 98 samarbejdspartner. Man afbrød samarbejdet med Center-partiet og indledte et samarbejde med Vänsterpartiet og Miljöpartiet. Aftalen fra 1997 om påbegyndelse af atomkraftafviklingen med start i Barsebäck blev indgået mellem Soc., Centern og Vänsterpartiet. Miljöpartiet har hele tiden kritiseret aftalen for ikke at være radikal nok. Dagens Nyheter skriver den 14. november, at en person med indblik i sagen antyder, at regeringen ikke længere skulle være interesseret i en frivillig aftale, eftersom en sådan blot ville skabe problemer i forhold til de nye samarbejdspartier: Vp og Mp!

Den 27. november skriver den svenske avis Sydsvenske dagbladet, at en aftale ikke længere synes at være inden for rækkevidde. Man skriver: "Den nye näringsministern Björn Rosengren tror visserligen i en intervju i Finanstidningen att planen för avvecklingen av Barsebäck kan vara klar före jul. Men han säger också att avvecklingstakten är en annan fråga och tror inte att Barsebäck 1 kommer att stängas under första halvåret 1999.

Enligt Björn Rosengren måste avvecklingen ske med förnuft. Det innebär framför allt att man bedömer vilka energibehov som finns och väger in de statsfinansielle kostnaderna."

Den 1.december udtaler den svenske minister overraskende på en "tilfældig" pressekonference i Bruxelles: "Omkring jul ska den här frågan vara avgjord och en uppgörelse ligga färdig." Problemet synes ifølge ministeren ikke længere at være, om en aftale kan indgås, men hvorvidt aftalen skal offentliggøres før eller efter domsafsigelsen i Forfatningsdomstolen! At en aftale skulle ligge næsten færdig fornægtes dog af regeringens egen forhandler i Arbetet Nyheterna den 5.december. Han siger sig være forbavset over ministerens udspil.

Dagens Nyheter den 8.december mener imidlertid, at det er den politiske diskussion omkring atomkraftafviklingen, som forhaler en endelig aftale. Regeringen skal nemlig sikre sig, at den svenske Rigsdag vil være med til at financiere aftalen, og her synes der at være uklarhed. Regeringen kan enten fuldføre aftalen med Centern og Vp fra 1997 om afvikling af bl.a. Barsebäck. En anden mulighed er at indgå en aftale om financeringen med de nye samarbejdspartier: Vp og Mp. Som tidligere nævnt er Mp kritiske til 97-aftalen, og partiet siges at være særdeles kritiske til at blive udelukket fra en financieringsaftale i forhold til Barsebäcks lukning. Miljöpartiets talerør, Birger Schlaug har ifølge Dagens Nyheter den 8. December bedt näringsministeren om en samtale om sagen. Schlaug udtaler til avisen: "Man kan ju inte göra upp med några partier om inkomsterna och med andra om utgifterna." Ifølge avisen kan disse politiske forhandlinger forventes at tage tid. Der er således formodentlig flere årsager til, at indgåelse af en frivillig lukningsaftale trækker ud. Een af årsagerne er måske netop Miljö- partiets holdning i forhold til det fortsatte regeringssamarbejde!

Svenska Dagbladet den 16. december meddeler derfor ikke helt overraskende, at den svenske regering nu ikke længere er interesseret at videreføre forhandlingerne med Sydkraft. Man vil i stedet afvente afgørelsen af de retslige processer! Dette bekræftes den 17 december af näringsministeren, som giver følgende begrundelse til Svenska Dagbladet: "Det är viktigt att få avvecklingslagen prövad en gång för alla." Ministeren begrunder kovendingen yderligere i Arbetet Nyheterna:"Skälet är framförallt att nästa gång när vi ska avveckla ett aggregat så har man den rättslige prövningen klar." At Forvaltningsdomstolen snart kommer med en afgørelse er ministeren ikke i tvivl om. Han siger herom til Svenska Dagbladet:"När vi nu säger att vi vill låta prövningen ha sin gång är det väl rimligt att Regeringsrätten behandlar det här ganska snabbt." Forvaltningsdomstolen skal i praksis tage stilling til, hvorvidt afviklingsloven er i overensstemmelse med den svenske grundlov og forenlig med både EU-lovgivningen og Europakonventionen om menneskerettighederne. Ifølge ministeren er det muligt, at regeringen vil fortsætte de afbrudte forhandlinger med Sydkraft, hvis Forvalt-ningsdomstolen vælger at indhente forhåndsbesked hos EU, hvilket vil forsinke domstolens afgørelse i op til et par år.

Regeringen har allerede sikret sig politisk opbakning bag sin kovending hos sine gamle aftale-partier fra 97. Center-lederen, Lennart Daléus udtaler således den 17.12: "Vi har inga krav att man forcerar överläggningarna de närmsta veckorna fram till Regeringsrättens beslut." En udtalelse som står i skarp modsætning til partiets krav i 97 om, at mindst en reaktor skulle lukkes inden valget i september 98! Center-lederen synes heller ikke, at det er nødvendigt med en umiddelbar lukning af Barsebäck 1 i tilfælde af, at Forvaltningsdomstolen beslutter at lukningen skulle være i overensstemmelse med grundloven! Lukningsdatoen er ifølge Daléus et forhandlingsspørgsmål, som han forudsætter der føres fortsatte forhandlinger om - uanset hvilken beslutning Forvaltningsdomstolen kommer frem til. Daléus er dog ikke villig til at vente et par år på en afgørelse i EU. Også Vänsterpartiets Lennart Beijer bekræfter overfor Dagens Nyheter, at partiet bakker op om regeringens nye forhandlingsstrategi. For Sydkraft var kovendingen dog en overraskelse.

Men hvordan ser det egentlig ud med den politiske vilje i regeringen til at gennemføre en hurtigst mulig lukning af Barsebäck 1 og dermed påbegynde den svenske atomkraftafvikling? Er det hele blot et spil for galleriet, eller mener man alvor denne gang?

Aftalen mellem Soc, Centern og Vp om at starte afviklingen af atomkraften ved at lukke Barsebäck 1 senest l. juli 1998 og Barsebäck 2 senest år 2001 (hvis man anså el-kapaciteten for tilstrækkelig!) blev indgået i februar 1997. På trods af dette var statsministerens åbningstale i Rigsdagen efter sommeren 97 ganske dæmpet i forhold til beslutningen om lukning af Barsebäck 1. Statsministeren sagde: "Arbetet för att ställe om Sverige till ekologisk hållbarhet fortsätter. Målet är att till nästa generation kunna lämna över ett samhälle där de stora miljöproblemen är lösta." Og:"Avvecklingen av kärnkraften inleds."

Selv om den svenske statsminister den 1.juni 98 forsikrede,at beslutningen om at lukke Barsebäck ikke er ændret, er han stadig meget dæmpet i sin åbningstale i Rigsdagen efter sommeren 98. Statsministeren sagde: "Den elintensiva industrins konkurrenskraft skall hävdas genom teknisk utveckling och en förnuftig avveckling av kärnkraften." Selv i den pågående svenske valgkamp gav man atomkraftafviklingen og lukningen af Barsebäck meget lav prioritet. Valget i september blev en tilbagegang for socialdemokratiet og førte til dannelse af en ny socialdemokratisk mindretalsregering med støtte fra Vänsterpartiet og Miljöpartiet. Samarbejdet med Centerpartiet ophørte.

Den 29. november 98 lover den svenske statsminister ganske vist i et interview i Berlingske Tidende, at Barsebäck nok skal blive lukket. "Jeg ved ikke hvornår, men jeg er optimistisk, så jeg tror ikke, vi skal vente så længe. Vi har jo overskud af el i Sverige" (og henviser til de dengang igangværende forhandlinger med Sydkraft). "Forhandlingerne er lige på nippet til at gå i hak ­ og så kommer der endelig til at ske noget." På trods af dette vælger den svenske regering altså som nævnt at afbryde forhandlingerne i midten af december. Dagens Nyheter tolker i sin leder den 18.12 regeringens motiver således: "Om regeringsrätten finner det nödvändigt att låta ärandet gå till EU-domstolen kan socialdemokraterna både äta kakan och ha den kvar; både berömma sig av att ha fattat beslut om att stänga Barsebäck, där sådant passer sig, och låta reaktorerna fortsätta att förse abonnenterna med el utan att förorena luft, jord och vatten. Det är ingen djärv gissning att åtminstone närings- och finansministrarna hoppas att rege- ringsrätten ska rädda regeringen ur trepartiöverenskommelsen om energin.

Visst kan man ha synpunkter på regeringens moraliska agerande. Den som begärt förhand- lingar och lagt ett bud brukar sitta kvar vid bordet tills överläggningarna är slutförda. Icke desto mindre kan det både förklaras och försvaras om regeringen drar tillbaka sitt bud. Beslutet att stänga Barsebäck var fel från början. Kan det, i likhet med vad som skett ett stort antal andra ogenomtänkta politiska energibeslut, smusslas ner i en skrivbordslåda för slutförvaring är det till gagn för alla."

Når man læser denne leder, skal man tage med i betragtning, at Dagens Nyheter er en atomkraftvenlig borgerlig avis, samtidig som man ikke kan bortse fra at socialdemokratiet i Sverige stadig rummer mange atomkrafttilhængere. Desuden viser de fleste opinionsundersøgelser et voksende flertal for at vente med atomkraftafviklingen, og fagbevægelsens kampagne for bevarelse af atomkraften fortsætter for fuld styrke.

I et nytårsinterview i Rigsdagens eget tidsskrift Riksdag og Departement 30.12.98 svarer statsministeren følgende på spørgsmålet "Andra viktiga frågor du vill lösa under året?: "Jag skulle vilja att 1999 blir det år då vi stänger den första kärnkraftsreaktorn, ." De to svenske näringsministre Björn Rosengren og Mona Sahlin skriver den 3. februar i år en artikel i Dagens Nyheter, hvor de præsenterer 13 punkter i et svenskt tilvækstprogram. Punkt 9 lyder: "Miljöomställningen drivs vidare. Ett omfattande energiforskningsprogram utarbetas tillsammans med näringslivet och sjösätts. En ansvarsfull avveckling av kärnkraften inleds. Insatser görs för att ersätta kärnkraften med annan miljövänlig och konkurrenskraftig el- och energiproduktion. De lokala investeringsprogrammen genomförs."

De seneste tilkendegivelser fra den svenske regerings forskellige ministre viser godt nok, at regeringen står fast på, at atomkraftafviklingen skal indledes ­ "med fornuft". Der er dog ikke så meget i tilkendegivelserne, der tyder på, at man presser på for en hurtig lukning af Barsebäck 1! OOA vil i den kommende tid yderligere forstærke presset for en hurtigst mulig lukning af både Barsebäck 1 og 2. I øjeblikket er vi ved at sætte os grundigt ind i de mange juridiske akter i sagen, samtidig som vi fortsætter granskningen og kritikken af de konstaterede sikkerhedsproblemer på værket. Vi arbejder også videre i forhold til det danske krav om ubegrænset økonomisk erstatning til skadelidte i Danmark ved en eventuel ulykke på Barsebäck.


[til velkomst-side] [til Barsebäck-emneside]

OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45

E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 28. februar 1999