Historien om 'Atomkraft? Nej tak' mærket
Til velkomstside

Få mere at vide om:

OOA
Nyhedsbreve
Atomkraft
Barsebäck
Energipolitik
Drivhuseffekt
Internationalt
Links
about ooaAbout OOA

Energibevægelsen OOA
Organisationen til Oplysning om Atomkraft


31. maj 2000

Afsnit 11 KRITIK AF BEREDSKABSSTYRELSEN  fra OOAs:

”NOTAT om svaghederne i elsektoren i elsystemet og strømforsyningen på Barsebäck 2”

 

Som tidligere nævnt i notatet blev problemerne omkring de konstaterede svagheder i strømforsyning og elsystemer på bl.a Barsebäck 2 taget op i folketinget den 26. maj 1998.

 

Forud for at sagen kom på folketingets dagsorden lå en omtale i april måned i svensk presse, vedr. en sikkerhedsanalyse udført for reaktor 2 på Oskarshamsværket, som pegede på, at sandsynligheden for skader på reaktorkernen ved visse ulykkesforløb var meget større end man hidtil havde troet. Man konstaterede allerede dengang, at årsagen til den øgede risiko for skader på reaktorkernen havde sin baggrund i konstaterede svagheder i værkets elsystemer. Man mistænkte allerede på dette tidspunkt, at lignende problemer skulle kunne konstateres på

andre reaktorer tilhørende samme reaktorgeneration som O2, heriblandt Barsebäcksreaktorerne.

 

Dette førte til en pressemeddelelse fra OOA, den 25. maj 98, hvori OOA bl.a. skriver:

 

”Det er et alarmerende resultat, som burde have ført til øjeblikkelig lukning af værket. OOA kritiserer den svenske atomkraftinspektion, SKI, for ikke at have stoppet driften af

Oskarshamn 2.

Det er endnu mere kritisabelt og helt uansvarligt, at SKI ikke også har givet Barsebäckværket driftsforbud i samme øjeblik, som man blev klar over, at det primitive elsystem øgede sandsynligheden for en alvorlig ulykke.”

 

Debatten i både Sverige og Danmark medførte således, at folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 26.maj stiller det første af en lang række spørgsmål til indenrigsministeren i sagen.

 

Indenrigsministeren afgiver den 15. juni 1998 det første i rækken af svar til Miljø- og Planlægningsudvalget om sikkerheden på Barsebäck. Ministeren svarer – efter at indhentet en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, til hvilken ministeren henholder sig -  bl.a. følgende på spørgsmål nr. 176:

 

”Både Oskarshamn 2 og Barsebäcks to reaktorer er bygget med dobbelte, uafhængige elforsyninger. Som fremført af SKI domineres risikobilledet i den foreløbige PSA-analyse for Oskarshamn 2 fremfor alt af fejlfunktioner i strømforsyningen og elsystemet. Barsebäck har imidlertid oplyst, at disse systemer på de forskellige anlæg ikke er helt ens, og de foreløbige resultater fra Barsebäcks PSA-analyse, der snart bliver afleveret til SKI, peger på et væsentligt mindre bidrag til risikobilledet hidrørende fra Barsebäcks elforsyningssystem.”

 

Som det fremgår af det i notatet tidligere citerede skriver BKAB i rapporten ”PSA Nivå 1 för B1 och B2. Redovisning av läget i juni 1998” dateret den 11.06.98, at den totale brændselskadefrekvens på værket synes at være større end 1:10.000 pr. reaktordriftår!

 

OOA konstaterer, at ministeren i sit svar dateret 15.06.98 fejlinformerer udvalget, samt at ministeren kraftigt bagatelliserer problemet overfor udvalget!

 

 

Dagen efter svarer ministeren bl.a. følgende på udvalgets spørgsmål nr. 178:

 

”Idet jeg henviser til besvarelsen af spørgsmål nr 176, kan jeg tilføje, at Beredskabsstyrelsen ikke i materialet fra SKI kan finde belæg for en påstand om, at SKI skulle mene, at risikoen for en kernenedsmeltning på Barsebäck nu er 10 – 100 gange større end hidtil antaget.

 

Beredskabsstyrelsen finder, at SKI’s håndtering af sagen er i overensstemmelse med normal praksis. Styrelsen finder det endvidere rimeligt at afvente den snarlige rapportering fra Oskarshamn och PSA-analysen fra Barsebäck, inden der tages stilling til yderligere foranstaltninger. Beredskabsstyrelsen vil holde sig orienteret om resultaterne fra Barsebäck och Oskarshamn 2.”

 

OOA konstaterer, at ministeren atter en gang fejlinformerer udvalget! Den PSA-analyse for Barsebäck, som vi nævner ovenfor blev sendt pr brev den 11.06.98 til SKI. Dette fremgår af ”SKI-PM 98-19”, hvori der bl.a. står:

 

”I brev 1998-01-30 gav BKAB en första lägesredovisning. Ytterligare redovisning lämnades i brev 1998-06-11 i enlighet med SKIs önskemål preciserade i brev 1998-04-28.”

 

 ”BKAB är försiktig med siffervärden i sina redovisningar men det fremgår av redovisningen af 1998-06-11 att de nya PSA-analyserna kan ge härdskadefrekvenser på 1/10.000 eller något däröver.”

 

Den 17. juni er der samråd mellem ministeren og Miljø- og Planlægningsudvalget bl.a. vedr. sikkerheden på Barsebäck. Ministeren skriver i sit talepapir bl.a.:

 

”Selvom værket lever op til de internationale standarder vedrørende sikkerhed og derfor kan betragtes som relativt sikkert, så har værkets placering gennem årene givet anledning til bekymring i Danmark.” (vor fremhævelse)

 

OOA er meget kritisk til, at ministeren vurderer Barsebäck som relativt sikkert med baggrund i, at værket siges at leve op til internationale standarder vedr. sikkerhed. OOA sætter nemlig et meget stort spørgsmålstegn ved, hvad det er for hensyn IAEA har taget ved fastsættelsen af disse internationale standarder! Har man taget hensyn til befolkningernes sikkerhed? Eller har man taget hensyn til opdagelsen af, at de ældre reaktorer rent faktisk ikke længere kan leve op til f.eks. den tidligere målsætning om, at kerneskadefrekvensen skal ligge på 1:100.000? Havde man ikke sænket kravene til de forældede reaktorer, ville det formentlig have ført til krav om øjeblikkelige omfattende (og for atomkraftværkerne meget dyre) sikkerhedsforbedrende foranstaltninger. Eller alternativt udstedelse af driftsforbud for alle gamle reaktorer verden over. OOA gør i denne forbindelse opmærksom på, at IAEA som sådan er en atomkraftvenlig organisation, eftersom IAEA bl.a. har til formål at arbejde for udbredelsen af den såkaldte ”fredelige” atomkraft!

 

Den 24.06.98 kritiserer OOA i et 7 sider langt ”åbent brev” til indenrigsministeren Beredskabsstyrelsens manglende engagement i sagen!

OOA kritiserer bl.a.Beredskabsstyrelsen for:

·        at holde sig dårligt informeret om sikkerheden på Barsebäck

·        at give ministeren og Miljø- og Planlægningsudvalget dårlig eller mangelfuld information omkring sikkerhedsforholdene på Barsebäck

·        at forholde sig ukritisk til, at Barsebäck får lov til at fortsætte driften, på  trods af at sandsynligehden for en ulykke med skader på reaktorkernen, ifølge SKI i dag er 10 gange større end myndighedernes oprindelige målsætning

·        at indirekte modarbejde regeringens, folketingsflertallets og befolkingens interesser i Barsebäck-sagen.

 

OOA kritiserer på dette tidlige tidspunkt i sagens forløb ministerens  svar af 15.06.98 til Miljø- og Planlægningsudvalget. Den fremgår af ministerens svar, at  Beredskabsstyrelsen åbenbart ikke ved og derfor ikke orienterer ministeren, at den omtalte rapport fra Barsebäck ligger færdig torsdag den 11.06.98!

 

OOA kritiserer derudover Beredskabsstyrelsen for at bagatellisere den øgede sandsynlighed for en ulykke med skader på reaktorkernen på bl.a. Barsebäck i sin udtalelse til ministeren. Beredskabsstyrelsen burde i stedet have givet ministeren en grundig orientering om de diskussioner, der de sidste år havde været ført hos de svenske myndigheder vedr. ulykkessandsynligheder og sikkerhedsproblem specielt hos den gamle generatorgeneration af de svenske reaktorer. De svenske myndigheder udgiver nemlig hvert år en  såkaldt ” läges- rapport”, som specielt interesserede kan følge med i! Det fremgår bl.a. heraf, at de svenske atomkraftmyndigheder allerede i 1993-94 er inde på at undersøge elsystemerne i de forældede svenske reaktorer. Beredskabsstyrelsen burde ved denne lejlighed have gjort ministeren opmærksom på, at myndighederne i denne rapport selv sætter spørgsmålstegn ved, om det hidtige ambitionsniveau har været tilstrækkeligt, når det gælder modernisereing af de forældede reaktorer. Man burde også have gjort opmærksom på, at SKI trods de betydelige sikkerhedsforbedringer, der indtil nu er gennemført for svenske reaktorer, alligevel konstaterer, at der eksisterer en kløft mellem det tekniske kravniveau fra 70’erne og 80’erne,  og til det kravniveau som nu vokser frem vedrørende de nyeste reaktorkonstruktioner. SKI skriver selv i sin rapport, at det i et fremtidsperspektiv er vigtigt at komme frem til hvilket teknisk kravniveau, som skal gælde for svenske reaktorer fremover!

Derudover forholder Beredskabsstyrelsen sig totalt ukritisk overfor, at det forventes både fra IAEAs og SKIs side, at Danmark nu skal acceptere en ulykkessandsynlighed på Barsebäck, som er l0 gange større end SKIs oprindelig sikkerhedsmålsætning!

Beredskabsstyrelsen skriver således  i sin udtalelelse til ministeren,  at FN’s internationale. Atomenergiagentur IAEA i Wien anbefaler en PSA-værdi for ældre værker på 1:10.000 og 1.100.000 for nye værker. Man skriver også, at SKI støtter disse anbefalinger.

Det er i denne sammenhæng vigtigt at gøre ministeren opmærksom på, at de forskellige PSA-niveauer for hhv. gamle og nye reaktoer ikke altid har eksisteret!

Beredskabsstyrelsen burde desuden have opfordret ministeren til på det foreliggende grundlag straks at rette henvendelse til Sverige om lukning af Barsebäck-reaktorerne!

 

I Dagbladet Information den 25.06.98 indrømmer Beredskabsstyrelsen nu for første gang, at sikkeheden på Barsebäck er faldende. Men de nyeste tal om den forringede sikkerhed på værket giver dog ikke umiddelbart styrelsen anlending til bekymring.

Informationschef Vibeke Hein udtaler:

 

 ”Sikkerheden er sænket, siden det blev besluttet, at Barsebäck skal lukke. De bedste folk rejser naturligtvis væk, og så er det menneskeligt umuligt at fastholde sikkerheden. Men det har vi vidst, siden beslutningen blev taget, og vores beredskab er indrettet efter de nye forhold.”,  og tilføjer:

 

”Selv om der er nogle ting, der er blevet ringere, så mener vi ikke, at sikkerheden er sat over styr.”

 

Beredskabsstyrelsens informationschef fortsætter:

 

”Vi er igang med at gennemgå rapporten (af 11.06.98, vor tilføjelse), og endnu har vi ikke fundet noget, der giver anledning til at reagere. Vi har altid haft et godt samarbejde med SKI og vi stoler på deres arbejde. Det er usandsynligt, at der dukker noget op, der giver anledning til, at vi henvender os til indenrigsministeren. I stedet for at råbe ulven kommer nu, så er det mere virkningsfuldt at reagere, hvis de næste tal viser en yderligere forringelse.”, og Vibeke Hein afslutter med en henvisning til, at sikkerheden på Barsebäck trods forringelserne stadig er langt større end på andre atomkraftvækrer i Danmarks nabolag eksempelvis Tyskland og Litauen.

 

OOA konstaterer, at Beredskabsstyrelsens informationschef i udtalelsen til Information blot afslører, at styrelsen ikke har sat sig ordentligt ind i sagen. Der er således i SKIs rapporter intet belæg for påstanden om, at sikkerheden skulle være sænket, siden det blev besluttet, at Barsebäck skal lukke. Tværtimod konstaterer SKI, at forbavsende få ansatte har forladt værket. Det fremgår også af SKIs rapporter, at myndigheden siden lukningsbeslutningen har sat værket under ”særligt tilsyn” netop for at undgå, at sikkerheden på værket sænkes!

 

Derudover udtaler informationschefen, at Beredskabsstyrelsen den 25.06.98 er i gang med at læse PSA-rapporten fra Barsebäck af 11.06.98. OOA er meget forbavset over, at Beredskabsstyrelsen er så langsomme om at gennemgå den forholdsvis lille rapport!

 

OOA hævder i et nyt åbent brev den 26.06.98 til regering og folketingets politiker, at:

·        Danmark er uden kompetent myndighed i Barsebäck-sagen

·        OOA skærper kritikken og kræver tilbundsgående undersøgelse af Beredskabsstyrelsens håndhævelse af gældende informationsudvekslings- og varslingsaftaler mellem Sverige og Danmark

·        Om nødvendigt må de ansvarlige politikere præcisere, hvordan beredskabsstyrelsen skal varetage sine opgaver

 

I juli måned svarer indenrigsministeren efter indhentet udtalelse fra Beredskabsstyrelsen på endnu et spørgsmål (nr. 230) fra udvalget. Ministeren svarer bl.a.:

 

”Formålet med PSA-analysen er primært at bestemme, hvilke systemer på anlægget det ud fra en sikkerhedsmæssig betragtning vil være mest effektivt at forbedre. I en PSA-analyse indgår et stort antal forsigtige antagelser, hvorfor en sådan analyse overvurderer den faktiske risiko. PSA-analysens resultat skal derfor anvendes med stor varsomhed, og værkernes driftstilladelse er ikke baseret på PSA-analysens talværdier.

 

Den svenske sikkerhedsmyndighed SKI støtter imidlertid IAEA’s rekommandationer om en PSA-værdi for ældre værker på 1:10 000 och 1:100 000 for nye værker, ligesom Barsebäck og Oskarshamn har som overordnede mål, at anlæggene skal opfylde måltallene for nye anlæg.

 

Hovedlinierne i den svenske sikkerhedspolitik på dette område er ikke anderledes i dag end den var i 1992 eller tidligere.”

 

OOA  konstaterer, at ministeren fejlinformerer udvalget, eftersom det af de svenske årlige ”lägesrapporter” fremgår, at SKI i 1992 ansåg, at brændselskadefrekvensen for svenske reaktorer (dvs. inklusive Barsebäck) var l:100.000. Det fremgår af tilgængeligt materiale hos SKI (hvilket OOA har redegjort udførligt for tidligere i dette notat), at SKI først i april 1998 vedkendte sig, at den internationalt vedtagne brændselskadefrekvens på 1:10.000 for ældre reaktorer også havde relevans for svenske reaktorer.

 

OOA finder det derudover problematisk, at ministeren i sit svar til udvalget kun nævner, at PSA-analyser kan overvurdere den faktiske risiko. Faktisk går ministeren længere end til at sige ”kan overvurdere”. Ministeren konstaterer helt enkelt i sit svar til udvalget ”at en sådan analyse overvurderer den faktiske risiko” (vor fremhævelse). Ministeren fortsætter derudover med anbefalingen: ”PSA-analysens resultat skal derfor anvendes med stor varsomhed….

 

OOA finder ministerens information til udvalget meget kritisabel, bl.a. på baggrund af (som tidligere redegjort for i dette notat), at SKI i tilgængeligt materiale har givet udtryk for forbehold af både positiv og negativ karakter for en vurdering af PSA-analyseresultater. OOA henviser til afsnittet ”PSA-analyser” i dette notat samt til notatets Bilag 2.

 

Alt i alt finder OOA ministerens svar uhyre bagatelliserende, hvilket OOA finder meget kritisabelt i betragtning af de konstaterede svagheder i strømforsyningen og elsystemet på Barsebäck!

 

Ministeren besvarer derudover spørgsmål nr. 231 med følgende ordlyd:

 

”Naturligvis så jeg gerne, at alle ældre atomkraftværker skulle opfylde de samme sikkerhedsmæssige målsætninger som nye anlæg. Baggrunden for at kunne stille stadigt højere sikkerhedskrav er jo imidlertid, at nyere anlæg er baseret på nyere teknik. For de ældre værker udgør IAEA’s anbefalinger fortsat et højt sikkerhedsniveau, uanset at der anbefales endnu højere sikkerhedsværdier for nyere værker.

 

Det er afgørende for mig, at der ikke må kunne stilles spørgsmål ved, om sikkerhedsniveauet på for eksempel Barsebäckværket er lavere end de krav, som SKI har opstillet, og som er i overensstemmelse med IAEA’s anbefalinger. Beredskabsstyrelsen har ikke fået nogen oplysninger om, at sikkerhedsniveauet på Barsebäckværket er lavere end de krav, som SKI har opstillet, og som har været gældende i en årrække, jf. min besvarelse af spørgsmål nr. 230.” (vore fremhævelser)

 

Ministeren skriver i sit svar, at IAEAs anbefalinger for en kerneskadefrekvens på 1:10.000 for ældre reaktorer er ”et højt sikkerhedsniveau”. Vi er målløse i OOA over denne udtalelse! Vi gør opmærksom på, at den i Sverige udtalte kerneskadefrekvens for samtlige svenske reaktorer i 1986 var 1:100.000. Trods denne ”lave” kerneskadefrekvens besluttede et flertal i Folketinget i maj 1986 at pålægge regeringen, at rette henvendelse til den svenske regering med anmodning om lukning af Barsebäck! Beslutningen blev vedtaget bl.a. pga. utryghed ved sikkerheden på værket i kombination med værkets placering kun 20 km fra København. Den danske regering og folketingspolitikere har siden 1986 utallige gange lagt pres på den svenske regering for at fremskynde værkets lukning.

 

På trods af dette så udtaler den Barsebäck-ansvarlige minister altså i juli 1998 i forbindelse med konstateringen af svagheder i Barsebäckværkets strømforsyning og elsystemer, at en kerneskadefrekvens på 1:10.000 for Barsebäck er ”et højt sikkerhedsniveau”!

 

OOA vil meget gerne vide, om den i dag siddende indenrigsminister er enig i sin foregængers vurdering. OOA vil også gerne vide, hvilken holdning Miljø- og Planlægningsudvalget og folketingets partier har til dette spørgsmål.

 

OOA understreger, at vi finder det meget urimeligt, at acceptere en kerneskadefrekvens på 1:10.000 for Barsebäck! OOA finder det desuden uklogt i forhold til de fortsatte bestræbelser for at få lukket Barsebäck 2, hvis de ansvarlige politikere i Danmark skulle gå hen og ”slække” på de sikkerhedsmæssige argumenter for en lukning!

 

Den 30.06.98 udtaler Beredskabsstyrelsen sig igen til Dagbladet Information. Overingeniør Bjørn Thorlaksen siger:

 

”Vi kan ikke løbe vores minister på dørene med tvivlsomme data. Vores egen indsigt er meget overfladisk. Vi er kun en eller to mand om det. Vi er nødt til at stole på de svenske myndigheder. Og de siger jo, at de ikke er utrygge ved at lade reaktorerne køre videre.”

 

Bjørn Thorlaksen forklarer videre:

 

 ”En ingeniørsmæssig bedømmelse ser på, hvad der sker, hvis en komponent fejler. I den matematiske model beregner man sandsynlighederne for forskellige hændelser. For at være på den sikre side lægger man nogle antagelser ind om, hvor tit en komponent vil fejle. Det giver en urealistisk høj sandsynlighed, fordi man også antager en risiko ved sikre komponenter.

Det man finder, er ikke den absolutte risiko, men det relative bidrag til et havari.”

 

I Politiken den 19.07.98 afviser indenrigsminister Thorkild Simonsen imidlertid at kræve et driftstop:

 

”Det kan vi ikke. Det må være op til de svenske myndigheder. Foreløbig har de svenske myndigheder ikke krævet noget driftsstop for de gamle reaktorer, men tekniske forbedringer.

Herhjemme er den danske Beredskabsstyrelse, der har til opgave at følge udviklingen på Barsebäck, ikke bekymret.”

 

Bjørn Thorlaksen fra Beredskabsstyrelsen supplerer:

 

”Sikkerhedsanalyserne er relativt usikre, fordi de er så detaljerede nu. Derfor skal man tage dem med et gran salt og ikke fare ud med bål og brand.”

 

Dagen efter (den 20.07.98) er det Bent Sørensen, professor i fysik på Roskilde universitetscenter, der udtaler sig til Politiken:

 

”Man kan bruge modellerne til at se på den relative sandsynlighed for et uheld. Når analyserne derfor fastslår, at sikkerheden er blevet dårligere, kan man være sikker på, at det er rigtigt. Men analyserne er for usikre til at bedømme, præcist hvor sikkert eller usikkert et værk er.”

 

Bent Sørensen er uforstående over for, at Beredskabsstyrelsen, der fra dansk side skal overvåge sikkerheden på Barsebäck, ikke finder grund til bekymring. Styrelsens argument er, at analyserne er meget teoretiske.

.

”Det er jeg helt enig med Beredskabsstyrelsen i. Men min konklusion er den modsatte. Jeg mener, de nye analyser viser et alarmerende resultat”, siger Bent Sørensen  og betragter Beredskabsstyrelsens holdning som ufin:

 

 ”Styrelsen kan tilsyneladende godt bruge analyserne, når de konkluderer, at alt er i orden, men ikke, når analyserne viser, at der er et problem.”

 

 

Den 20. juli 1998 sender indenrigsministeren trods sine kritisable og bagatelliserende svar til Miljø- og Planlægningsudvalget et brev til den svenske regering. Ministeren skriver bl.a. heri:

 

”Det synes at blive stadig tydeligere, at det med tiden er mere og mere vanskeligt at opretholde et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau på værket. Den danske regering har tidligere givet udtryk for, at fejlplaceringen af værket bliver mere og mere åbenbar efterhånden som værket ældes. De seneste oplysninger og analyseresultater giver mig grund til at gentage dette synspunkt.

 

Jeg vil også på ny understrege, at værket efter den danske regerings opfattelse er fejlplaceret og bør lukkes snarest.”

 

OOA er stort set tilfreds med ministerens brev, men mener, at ministeren med henvisning til de konstaterede svagheder i værkets strømforsyning og elsystemer burde have krævet værket lukket nu i stedet for ”snarest”.

 

Indenrigsministeren udtaler til Politiken den 21.07.98, at han dog føler sig mere beroliget,  efter at Beredskabsstyrelsen i går var i kontakt med SKI, der oplyste, at Barsebäck efter en række forbedringer opfylder alle normerne.

Ministeren hæfter sig imidlertid ved, at den danske Beredskabsstyrelse ikke finder sikkerhedsituationen på Barsebäck alarmerende:

 

”Derfor ser det ikke ud som om, at der er nogen nye problemer. Beredskabsstyrelsen mener, at de nye og udvidede sikkerhedsanalyser som har fremkaldt debatten om den lave sikkerhed på Barsebäck er så teoretiske, at de skal tages med et gran salt.”

 

Den 22.07.98 fastholder Informationschef på Beredskabsstyrelsen overfor Ekstra Bladet, at der ikke er sket ændringer i hovedlinierne i den svenske sikkerhedspolitik siden 1992, og at SKI således ikke har slækket på kravene til de svenske atomkraftværker. Vibeke Hein siger således:

 

”Jeg har spurgt i SKI, og jeg har ikke kunnet finde en eneste, der har kunnet fortælle, hvad den konkrete risikogrænse (PSA-værdi) er. PSA-værdien skifter iøvrigt efter, hvilken del af driften, man foretager en risikovurdering af, og den er ikke det eneste afgørende for, om et atomkrafatværk kan få driftstilladelse.”

 

OOA har tidligere i dette afsnit kommenteret denne fejlagtige opfattelse hos Beredskabsstyrelsen!

 

Den 24. juli udsender indenrigsministeren en pressemeddelelse, hvori han erklærer sig tilfreds med Beredskabsstyrelsen Barsebäck-redegørelser:

 

”Beredskabssstyrelsens orientering af Indenrigsministeriet må nødvendigvis bygge på en teknisk faglig vurdering af nye informationers relevans for en bedømmelse af Barsebäckværkets sikkerhedsniveau.

Jeg noterer med tilfredshed, at Beredskabsstyrelsen over for mig har oplyst, at styrelsen vil styrke den teknisk faglige rådgivning, der vedrører spørgsmål af særlig politisk interesse.”

 

Den 29 juli modtage OOA endelig (efter en rykker) svar fra indenrigsministeren på OOA tidligere udtalte kritikpunkter i sagen. Ministeren skriver bl.a.:

 

For at kunne følge status vedrørende sikkerhedsforholdene er det afgørende til stadighed at være i besiddelse af aktuel og opdateret viden for at kunne danne sig et retvisende billede af situationen. I denne forbindelse glæder det mig at konstatere, at informationer om selv mindre uregelmæssigheder kommer os hurtigt i hænde.”

 

I brevet til OOA er indeholdt en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen i sagen, hvori man bl.a. skriver:

 

”OOA kritiserer Beredskabsstyrelsen for i sit bidrag til indenrigsministerens besvarelse af spørgsmål 176 ikke at have orienteret indenrigsministeren om, at en rapport om Barsebäcks PSA analyse, lå færdig på Barsebäck torsdag den 11. juni 1998.

 

Beredskabsstyrelsen afsluttede sin indsamling af teknisk materiale til besvarelse af spørgsmål: 176 – 178 den 11. juni 1998 og var i den forbindelse i kontakt med SKI. Beredskabsstyrelsen var orienteret om, at en rapport om Barsebäcks PSA-analyse var på trapperne – hvilket også fremgår af Beredskabsstyrelsens bidrag til besvarelsen af spørgsmål. 176 – men ikke om, hvornår den konkret ville foreligge.  Beredskabsstyrelsens bidrag til besvarelse af spørgsmål. 176-178 var derfor især baseret på telefoniske oplysninger fra SKI. Den 12. juni 1998 modtog Beredskabsstyrelsen og videresendte samme dag til Indenrigsministeriet en pressemeddeles fra Barsebäck om, at rapporten nu var afleveret til SKI.”

 

Beredskabsstyrelsen skriver senere i sin udtalelse til OOA:

 

”Det fremgår således tydeligt af rapporten, at den ikke kan anvendes til angivelse af en samlet sandsynlighed  for frekvenser af skader på reaktorkernen, hvilket netop er, hvad OOA bruger resultaterne til. Det fremgår også, at der er tale om en foreløbig rapport, som helt sikkert indeholder mange ”overkonservative” antagelser.”

 

Beredskabsstyrelsen skriver afslutningsvis til OOA:

 

”Som nævnt i Beredskabsstyrelsens bidrag til besvarelsen af folketingsspørgsmålene, udgør PSA-analyserne kun en del af den sikkerhedsanalyse, som gennemføres ved atomkraftværkerne. Selve licensieringen af anlæggene er i langt højere grad baseret på konstruktionsanalyser. Drifttilladelsen for værket ikke er baseret på absolutte grænser for sandsynligheden  for brændselssmeltning, hvorfor PSA-værdien ikke automatisk fører til at anlæggets driftstilladelse inddrages.

 

Beredskabsstyrelsen har stor tillid til den måde, som den svenske sikkerhedsmyndighed SKI håndterer tilsynet med anlæggene på. Styrelsen hæfter sig ved, at SKI sammenfattende konkluderer, at sikkerhedsmyndigheden trods de utilfredsstillende PSA-resultat ikke er utryg ved at lade reaktorerne fortsætte driften.”

 

Indenrigsministeren afslutter brevet til OOA med bl.a. følgende:

 

”Jeg kan tilslutte mig Beredskabsstyrelsens udtalelse, idet jeg hæfter mig ved, at Beredskabsstyrelsen erkender, at styrelsen på et tidligere tidspunkt burde have sørget for fremskaffelsen af Barsebäckværkets rapport til SKI. Det skal bemærkes, at den rapport Barsebäckværkert har afleveret til SKI vedrørende PSA-analysen, er en foreløbig rapport, og at de informationer, der ligger til grund for min besvarelse af spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 26. Maj 1998, er i overensstemmelse med oplysningerne i den  foreløbige rapport. Beredskabsstyrelsen følger det arbejde, som vil ligge til grund for den endelige rapport, der forventes at foreligge i november 1998, og vil holde sig orienteret om rapportens indhold vedrørende sikkerhedsforholdene på Barsebäckværket.”

 

Den 25. august 1998 svarer indenrigsministeren igen på et spørsmål (nr 292) i sagen. Ministeren siger bl.a. på baggrund af en udtalelse indhentet fra Beredskabsstyrelsen:

 

”PSA-analyse er en teoretisk analyse, der bruges til at identificere områder for mulige sikkerhedsmæssige forbedringer – PSA-analyser bruges ikke som udtryk for den faktiske sikkerhed. PSA-analyser udgør kun en del af sikkerhedsanalyserne på Barsebäckværket. Resultaterne af den foreløbige PSA-analyse kan således ikke anvendes som dokumentation for, at sikkerhedsniveauet på Barsebäckværket er lavere end forudsat ved driftstilladelsen.”

 

OOA konstaterer, at ministeren får stillet et spørgsmål ”i øst” og svarer ”i vest”. Det stillede spørgsmål lød: ”Er ministeren enig med beredskabsstyrelsen i, at usikkerheden omkring sikkerhedsanalyserne skal komme Barsebäck til gode?”

 

Ministeren har således ikke fået stillet et spørgsmål om, hvorvidt ”sikkerhedsniveauet på Barsebäck er lavere end forudsat ved driftstilladelsen”. Spørgsmålet handler rent faktisk om, hvorvidt ”usikkerheden omkring sikkerhedsanalyserne skal komme Barsebäck til gode”! Ministeren henviser i sit svar til Barsebäck’s foreløbige PSA-analyse af 11.06.98 uden at skrive, at det af den rapport fremgår, at kerneskadefrekvensen på værket (på tidspunktet for rapportens skrivning) er større end 1:10.000! Det fremgår videre af denne rapport, at den høje kerneskadefrekvens er forårsaget af, konstaterede svagheder i strømforsyningen og elsystemet på værket!

 

Dette burde have fremgået af ministerens besvarelse, ligesom ministeren i forhold til det stillede spørgsmåls formulering burde have informeret udvalget om, hvilken holdning ministeren havde til problemet! OOA opfatter det svar, som ministeren afleverer til udvalget, som en kraftig bagatellisering af hele problemstillingen! OOA finder dette dybt kritisabelt.

 

Den 25.08.98 giver ministeren følgende besvarelse på spørgsmål 293 om, hvordan han agter at forbedre Beredskabsstyrelsens indsats:

 

”Jeg har indhentet en udtalelse fra Beredskabsstyrelsen, der har oplyst følgende, til hvilket jeg kan henholde mig:

 

”Beredskabsstyrelsen bestræber sig på i samarbejde med blandt andre den svenske tilsynsmyndighed at indhente alle relevante informatoner til brug for styrelsens teknisk faglige rådgivning af ministeren og Folketinget om nuklear sikkerhed.

 

Styrelsen vurderer ud fra teknisk faglige kriterier i hvert enkelt tilfælde modtaget information, og vurderer herunder om der teknisk fagligt findes at være anledning til at indhente yderligere oplysninger eller til at informere ministeren. Resultatet af en konkret bedømmelse kan således være, at der ikke findes at være anledning til at orientere ministeren -  for eksempel hvis informationen ikke vurderes at være relevant for en bedømmelse af sikkerhedsniveauet.

 

Beredskabsstyrelsen tilstræber, at styrelsens rådgivning er såvel fagligt som sagligt kompetent.”

 

”Jeg kan i øvrigt oplyse, at Beredskabsstyrelsen har oplyst over for mig, at styrelsen i forbindelse med en nylig omstrukturering har været opmærksom på at søge at forbedre styrelsens information og rådgivning af ministeriet inden for den teknisk faglige kompetence styrelsen besidder – særligt inden for spørgsmål af særlig politisk interesse.”

 

Den 26. august 1998 er der samråd mellem ministeren og udvalget bl.a. vedr. sikkerheden på Barsebäck. Ministeren oplyser på samrådet bl.a.:

 

”For tiden gennemføres en PSA-analyse på Barsebäckværket, hvilket udvalget ved flere lejligheder er blevet orienteret om.

 

En PSA-analyse er en teoretisk analyse, som udføres for at identificere mulige systemsvagheder ved konstruktionen, som herefter kan forbedres. En PSA-analyse anvendes ikke til at angive et konkret realistisk sikkerhedsniveau – blandt andet fordi en PSA-analyse ikke medtager beregninger med videre angående konstruktionen. Jeg har bedt Beredskabsstyrelsen om at orientere mig, når resultaterne af PSA-analysen foreligger. Jeg vil på baggrund af Beredskabsstyrelsens vurdering overveje eventuelle skridt. PSA-analysen forventes at foreligge i november 1998.”

 

Som det fremgår af ovenstående citat, konstaterer ministeren selv at teoretiske PSA-analyser udføres ”for at identificere mulige systemsvagheder ved konstruktionen, som herefter kan forbedres”. OOA gør opmærksom på, at der på det pågældende tidspunkt er konstateret svagheder i værkets strømforsyning og elsystemer, som ved hjælp af de teoretiske PSA-analyser peger på en alvorlig og stor risiko for skader på reaktorkernen ved visse hændelsesforløb! Vi henviser her igen til ”SKI-PM-998-19”, hvori SKI bl.a. skriver:

 

”Av redovisningen 1998-01-30 framgår att man preliminärt funnit liknande förhållande på elsystemsidan hos B1 och B2 som hos O2.”

 

”BKAB är försiktig med siffervärden i sina redovisningar men det framgår av redovisningen av 1998-06-11 att de nya PSA-analyserna kan ge härdskadefrekvenser på 1/10.000 år eller något däröver.” (vor fremhævelse)

 

OOA er yderst forbavset og oprørt over, at ministeren – på det vidensgrundlag som på indeværende tidspunkt foreligger – åbenbart ikke foretager sig andet i sagen end at vente i 3 måneder på yderligere oplysninger fra Sverige.

 

Den 22. september 1998 fremsender indenrigsministeren det på samrådet lovede notat om de faktiske forhold omkring sikkerheden på Barsebäckværket. Indenrigsministeriets beredskabskontor skriver bl.a. i notatet:

 

”Ifølge Barsebäckværket giver resultaterne fra den nye PSA-analysemodel en kerneskadefrekvens på omkring 1:10.000 sammenlignet med resultaterne fra de tidligere gennemførte modeller, hvor frekvensen blev vurderet til at ligge på mellem 1:100.000 og 1:1.000.000. I medierne blev dette tolket som en forringelse af sikkerheden på Barsebäck med en faktor 10 – 100.

 

Denne refererede forringelse af sikkerheden bunder ikke i ændringer i de faktiske fysiske sikkerhedsmæssige forhold på værket. Forskellene udspringer bl.a. af, at den PSA-analyse metode, der blev anvendt ved analysens foreløbige resultater denne sommer, er forskellig fra og mere detaljeret i forhold til de metoder, som tidligere har været anvendt.”

 

”De foreløbige resultater af den nye, mere detaljerede PSA-analyse peger på svagheder i konstruktionen. Dette gælder kraftforsyningen, hvor nødstrømsanlægget i tilfælde af svigt af det ydre strømnet skal kunne levere strøm bl.a. til brug for køling af reaktorkernen i tilfælde af nedlukning. Ifølge PSA-analysens foreløbige resultater kan den måde, nødstrømsanlægget er opbygget på, være et risikomoment under visse hændelsesforløb.

 

SKI har dog ikke vurderet, at dette burde medføre en standsning af reaktorerne på Barsebäckværket. SKI har for nylig fastslået, at Barsebäckværket lever op til de internationale sikkerhedsnormer.”

 

Som det fremgår af ovennævnte citater, så konstaterer beredskabskontoret, at svagheder i konstruktionen er årsagen til at kerneskadefrekvensen på Barsebäck på indeværende tidspunkt er så høj  som 1:10.000. Man konstaterer også, at problemet er strømforsyningen og elsystemet på værket. Beredskabskontoret skriver selv, at ifølge PSA-analysens foreløbige resultater kan den måde, nødstrømsanlægget er opbygget på, være et risikomoment under visse hændelsesforløb!

 

Der er ikke i notatet nogen antydning af, at Danmark i det mindste burde forholde sig kritisk til en fortsat drift af Barsebäck kun 20 km fra København med så alvorlige svagheder i konstruktionen. Tværtimod så skriver beredskabskontoret frejdigt: ”SKI har dog ikke vurderet, at dette burde medføre en standsning af reaktorerne på Barsebäckværket.”

 

OOA gør igen opmærksom på, at det danske folketing og de danske regeringer har krævet Barsebäck lukket lige siden 1986 på trods af, at SKI har fundet driften sikkerhedsmæssig acceptabel! OOA spørger igen: Er den hidtidige danske politiske holdning i forhold til lukning af Barsebäck ”i fare” i denne sag? OOA finder det helt uforståeligt og meget kritisabelt, at de ansvarlige danske politikere ikke fra første færd har krævet værket lukket øjeblikkeligt med henvisning til disse konstaterede svagheder i konstruktionen! 

 

Først den 24. Februar 1999 stiller SKI krav til atomkraftværkerne om gennemførelse af en række sikkerhedsforbedrende foranstaltninger under 1999 års revisionsnedlukningen, for at kunne få SKIs tilladelse til at gå i drift igen efter nedlukningen.

 

Indenrigsministeren informerer folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om SKIs afgørelse, og redegør kort for Beredskabsstyrelsens reaktion på de af SKI stillede krav:

 

”Beredskabsstyrelsen har over for Indenrigsministeriet oplyst, at styrelsen har taget SKI’s krav over for Barsebäckværket til efterretning. Styrelsen har ikke grundlag for en anden vurdering end SKI’s med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt driften kan fortsætte i en begrænset periode.”

 

OOA føler det igen berettiget at stille et par spørgsmål i anledning af ministerens orientering af udvalget: Burde indeholdet i SKIs brev ikke have ført til en erkendelse fra Beredskabsstyrelsens side af, at man har fejlbedømt problemets alvor under hele forløbet? Burde indenrigsministeren ikke have kritiseret Beredskabsstyrelsen for at have fejlbedømt problemets alvor under hele forløbet? Tyder SKIs brev ikke på, at det på et tidligt tidspunkt havde været rimeligt med forbehold fra dansk side overfor drift af Barsebäck med de konstaterede svagheder i strømforsyning og elsystemer i og med, at SKI nu stiller visse vilkår som forudsætning for tilladelse til fortsat drift efter revisionsarbejdet sommeren 1999?

 

Den 26. Maj 2000 forsvarer Beredskabsstyrelsen sig mod OOAs anklager om, at de informationer der tilflyder styrelsen fra Sverige blot helt ukritiskt synes at blive taget til efterretning med, at man i Danmark ikke har de fornødne kernekrafteksperter eller det nødvendige personale. Overingeniør Bjørn Thorlaksen siger videre:

 

”Vi er i høj grad afhængige af de oplysninger, vi får fra Sverige. Men vi har tillid til SKI og til, at de laver et sobert stykke arbejde.”

 

OOA konstaterer, at intet tyder på, at Danmark i dag har en kompetent, kritisk og engageret myndighed til at varetage den danske befolknings interesser i forhold til lukningen af Barsebäck 2.

 

Indenrigsministeren orienterede den 25.08.98 Miljø- og Planlægningsudvalget om, hvordan han agter at forbedre Beredskabsstyrelsens indsats. OOA konstaterer i dag, at det tilsyneladende kun var en slags udtalt ”hensigtserklæring”, eftersom OOA frem til dags dato stadig ikke kan få øje på initiativer fra Beredskabsstyrelsens side, som varetager Danmarks interesse i Barsebäck-sagen!

 

Den danske regering har siden 1976 sikret Danmark ret til hurtig og grundigt indsyn i specielt de sikkerhedsmæssige forhold ved Barsebäckværket gennem indgåelse af en bilateral informationsudvekslings- og varslingsaftale vedr. atom-anlæg. Denne aftale er blevet omforhandlet flere gange i årenes løb for at sikre Danmark optimal information om sikkerheden ved Barsebäck.

 

Beredskabsstyrelsen er den i Danmark udpegede overordnede ansvarlige og kompetente myndighed vedr. Barsebäck. Det er Beredskabsstyrelsen, der skal holde sig informeret om sikkerheden på Barsebäck, og det er til Beredskabsstyrelsen indenrigsminsteren henvender sig, når ministeren eller Folketingets politikere ønsker information om sikkerhedsforholdene på Barsebäck.

 

OOA har tidligere i denne sag - og i sagen vedr. de alvorlige svagheder i bl.a. Barsebäckværkets nødkølesystem i 1992 – kritiseret Beredskabsstyrelsen for bl.a.

 

·        ikke selv at rekvirere tilstrækkeligt med baggrundsmateriale i sager af sikkerhedsmæssig karakter

·        ikke at foretage en kritisk undersøgelse og vurdering af materiale fremsendt til styrelsen af SKI og Barsebäckværket. I stedet for af forholde sig kritisk til informationerne, videreformidler styrelsen tilsyneladende blot information og konklusioner fra anden side. Information og konklusioner, som OOA ved flere tilfælde har konstateret værende stærkt bagatelliserende eller direkte mangefulde.

 

Dette har ved flere tilfælde ført til, at indenrigsministeren til Folketingets politikere har videregivet information, som har været bagatelliserende, ukritisk, mangelfuld, vildledende eller i værste fald har det handlet om direkte fejlinformation.

 

Det fremgår af indenrigsministerens talepapir til brug for samrådet med Miljø- og Planlægningsudvalget den 26.08.98, at Beredskabsstyrelsen modtager et omfattende materiale fra svensk side om sikkerheden på Barsebäck. På trods af dette har OOA ikke indtryk af, at styrelsen er særlig ivrig efter hurtigt at skaffe sig f.eks. baggrunds- og referencerapporter til det fra Sverige oversendte materiale. 

 

Beredskabsstyrelsen har ved flere lejligheder udtrykt, at man har stor tillid til den måde, som SKI håndterer tilsynet med Barsebäck på. OOA er urolig for, at styrelsens tillid til  SKIs vurderinger er så stor, at man helt enkelt ikke forholder sig tilstrækkelig kritiskt til SKIs informationer og konklusioner. Et aktuelt eksempel er, at Beredskabsstyrelsen forholder sig totalt ukritisk overfor, at det forventes både fra IAEAs og SKIs side, at Danmark skal acceptere en kerneskadefrekvens på 1:10.000 reaktordriftår for de forældede, bl.a. de svenske, reaktorers vedkommende.

 

OOA har noteret sig, at Beredskabsstyrelsen over for indenrigsministeren i august 98 har oplyst, at styrelsen i forbindelse med en nylig omstrukturering har været opmærksom på at søge at forbedre styrelsens information og rådgivning af ministeriet inden for den teknisk faglige kompetence, som styrelsen besidder – særligt inden for spørgsmål af særlig politiske interesse.

 

OOA konstaterer i denne forbindelse, at styrelsen på trods af ovennævnte omstrukturering og (ny)prioriteringer ikke har fundet det relevant at informere ministeren om, at styrelsen tidligere må have undervurderet eller direkte fejlbedømt graden af alvoren i de konstaterede svagheder i strømforsyningen og elsystemet på Barsebäck 2. Dette skal ses i lyset af, at SKI opstillede visse sikkerhedsmæssige forbedringer i relation til de konstaterede svagheder som vilkår for tilladelse til fortsat drift af bl.a. Barsebäckværket efter revisionsnedlukningen 1999.


[til velkomst-side] [til Barsebäck-emneside]

OOA, Blegdamsvej 4 B, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45

E-mail: OOA@dk-online.dk

Sidst opdateret 31. maj 2000