Historien om 'Atomkraft? Nej tak' mærket

Til velkomstside

Få mere at vide om:

OOA
Nyhedsbreve
Atomkraft
Barsebäck
Energipolitik
Drivhuseffekt
Internationalt
Links
about ooa About OOA

Energibevægelsen OOA
Organisationen til Oplysning om Atomkraft


Den 29. juni 1998



Presseinformation

Protestmøde mod Barsebäck

1. juli 15:30-17:30 på Rådhuspladsen i København

Energibevægelsen OOA har i mere end 20 år påvist, at Barsebäckværket er fejlplaceret. Værket burde aldrig hverken være opført eller taget i drift. Dette erkendes nu også af den siddende svenske regering.

OOA påskønner, at den svenske regering og Riksdag, efter mange års dansk pres, omsider besluttede at påbegynde afviklingen af svensk atomkraft med lukning af Barsebäcks reaktor 1 senest 1. juli i år. Dermed var der lagt op til en festdag på Rådshuspladsen.

Feststemningen forduftede dog, da det lykkedes Barsebäcks svensk-norsk-tyske ejere at sabotere lukningen med retssager i både Sverige og ved EU-domstolen. Sydkraft hævder, at lukning af Barsebäck skader selskabets indtjening.

OOA konstaterer med tilfredshed at den danske regering opretholder sin klare modstand mod Barsebäckværket. Senest har indenrigsminister Thorkild Simonsen 17. juni over for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg pointeret regeringens holdning således: "Barsebäck er fejlplaceret og bør lukkes snarest muligt. En ulykke af selv begrænset karakter, uanset hvor teoretisk den måtte forekomme, vil uundgåeligt få helt uoverskuelige konsekvenser, særligt for befolkningen i det storkøbenhavnske område og for det danske samfund i det hele taget".

OOA afviser på det skarpeste udsættelsen af Barsebäcks lukning. Den danske befolknings sikkerhed må prioriteres højere end et privat elselskabs snævre økonomiske interesser.

Udskydelsen af Barsebäcks lukning giver anledning til en lang række spørgsmål:

1. Hvilke forsømmelser har banet vejen for at den svenske forvaltningsdomstol, Regeringsrätten, i maj 98 besluttede, at udsætte lukningen af Barsebäck 1, selvom den svenske regering med støtte fra et politisk flertal allerede for 1½ år siden, i februar 97, har besluttet og Riksdagen i november 97 har vedtaget lovgrundlaget for, at reaktoren skulle lukkes senest 1. juli 1998?

2. Hvordan kan det gå til, at den svenske forvaltningsret, Rigsrätten, udskyder lukningen af Barsebäckværket med henvisning til et eventuelt økonomisk tab for ejeren, når regering og Riksdag bl.a. har begrundet lukningen med, at værket udgør en sikkkerhedsrisiko for millionbefolkningen på begge sider af Øresund?

3. Hvordan kan den svenske Statens Kärnkraftinspektion (SKI) godtage fortsat drift af Barsebäckværket, efter at det er erkendt, at sandsynligheden for en alvorlig reaktorulykke på Barsebäck nu, pga. forældede elsystemer, er vurderet til at være så stor som 1 gang per 10.000 reaktor-driftår, når SKI i 1992 udstedte driftsforbud for 5 svenske reaktorer, deriblandt Barsebäck, netop fordi sandsynligheden dengang også blev vurderet så stor som 1:10.000 pga. fejlkonstruktioner i nødkølesystemet?

4. Hvorfor har den danske beredskabsstyrelse ikke kritisk vurderet den stærkt øgede sikkerhedsrisiko ved Barsebäckværkets drift, som har været kendt og diskuteret i Sverige siden 1994?

5. Hvorfor har den svenske justitsminister i langt over to år undladt at besvare den danske justitsministers henvendelser af 17. april og 21. juni 1996 og dermed ignoreret de danske ønsker om en dansk-svensk aftale om fuld erstatning til skadelidte i Danmark efter en ulykke på Barsebäckværket?

6. På hvilket grundlag hævder Barsebäcks ejere, at de ved lukningen af Barsebäck vil lide økonomisk tab, når den svenske regering i sin beslutning om lukningen af reaktor 1 har gjort det klart, at ejeren vil modtage fuld kompensation for tabet?

7. Hvorfor er det norske statsselskab Statkraft med til at spænde ben for den svenske regerings første tilløb til at afvikle svensk atomkraft, når den norske regering klart er imod atomkraft og uforbeholdent støtter den svenske regerings afviklingsplan?

8. Hvad kan have motiveret det norske Statkraft til at udmanøvrere de svenske kommuner og gøre fælles sag med det tyske elselskab PreussenElektra ved valget af direktør Hans-Dieter Harig fra PreussenElektra til ny formand for aktieselskabet Sydkraft?

9. Er Barsebäck blevet en brik i den tyske atomkraftindustris kamp mod folkeflertallet (76% er i dag mod atomkraft i Tyskland), når Sydkrafts tyske formand Hans-Dieter Harig udtaler, at han ønsker retssagen mod den svenske regering om lukning af Barsebäck prøvet hele vejen igennem EU-retten for at få skabt en præcedens, som vil være af betydning i lignende sager, hvor man bl.a. i Tyskland kunne forvente en politisk beslutning om lukning af atomkraftværker?

10. Hvordan kan Sydkraft påstå, at det er en myte, at strømmen fra Barsebäcks reaktor 1 er overflødig og at reaktoren ikke kan lukkes uden på nogen måde at reducere forsyningssikkerheden i Sverige, når Sydkraft samtidig udfolder store anstrengelser for at tegne aftaler om levering af elektricitet ud af landet?

11. Hvad har fristet den danske medicinalvareproducent Novo Nordisk til med virkning fra 1. juli i år at tegne kontrakt med Sydkraft om levering af 80% af elforbruget til Novos fabrik i Kalundborg?

12. Hvilke retsinstanser kan den danske befolkning påberåbe sig til beskyttelse af sine sundheds- og sikkerhedsmæssige interesser overfor Barsebäck, mens det private aktieselskab Sydkraft åbenbart har let ved at opnå retslig beskyttelse af sine rent kommercielle interesser og kan få skudt Barsebäckværkets lukning ud i en uvis fremtid?


[til velkomst-side] [til Barsebäck-emneside] [Tidsplan for protestmødet 1. juli]

OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45

E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 29. juni 1998