Historien om 'Atomkraft? Nej tak' mærket

Få mere at vide om:

OOA
Nyhedsbreve
Atomkraft
Barsebäck
Energipolitik
Drivhuseffekt
Internationalt
Links
about ooa About OOA

Energibevægelsen OOA
Organisationen til Oplysning om Atomkraft


Stop for nye danske kulfyrede kraftværker!

Energistyrelsen og -ministeren sagde i maj NEJ til et delvist kulfyret værk på Århus-havn og JA til et naturgasfyret værk på Avedøre-holme syd for København.

I OOA er vi meget glade for afslaget på Elsams ansøgning om et nyt kulfyret værk i Århus. Der er nu gennemført et stop for bygning af nye kulfyrede værker i Danmark.

Men vi er ikke glade for JA'et til Elkrafts ansøgning om et naturgasfyret Avedøre-værk 2. Elkraft har af Energistyrelsen og ministeren fået lov til at bygge det samme værk, som de fik afslag på sidste sommer, med den ene forskel, at de såkaldte kul-møller, som der skal til for at værket kan fyres med kul, ikke bliver installeret. I stedet skal værket fortrinsvis fyres med naturgas.

Det vil sige at vores utilfredshed, med at værket er alt for stort, stadig gælder. Der er hverken et el- eller varmekapacitetsmæssigt behov for værket nu. Det er derfor ikke acceptabelt, at Elkraft får lov til at bygge værket. Vi frygter, at når man får en stor overproduktion af varme i Københavnsområdet, vil der ikke blive investeret i varmebesparelser. Det er meget uheldigt.

Det er også yderst uheldigt at Elkraft, om måske ikke så lang tid, kan komme med en ny ansøgning om at installere "kul-møllerne" på værket alligevel, f.eks. hvis der skulle komme et nyt politisk flertal i folketinget. Når man absolut vil tillade bygningen at nye anlæg, der ikke er behov for, havde vi hellere set, at det var blevet de såkaldte Combined Cycle-værker, som ikke kan indrettes til kulfyring senere.



OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45

E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 28. maj 1997