Hovedmenu:
-Velkomstside
-OOA
-Nyhedsbreve
-Atomkraft
-Barsebäck
-Energipolitik
-Drivhuseffekt
-Internationalt
-Links
about ooa About OOA

Internationale
artikler:

-KORT NYT om
hændelser, ulykker

-I TJERNOBYLs
skygge

-AHAUS, Atom-affald
i Tyskland

-EU, EURATOM & atomkraft
-Expansion of French nuclear industry, report
-X-USSR, News
-Hviderusland

Energibevægelsen OOA
Organisationen til Oplysning om Atomkraft


"Den skjulte Atommagt - Euratom"

På trods af den danske beslutning i 1985 om ikke at indføre atomkraft, støtter Danmark via EUs Atomenergi Fællesskab - Euratom - en fortsat udbredelse af atomkraft.

Danmark tiltrådte også traktaten om Euratom ved indtrædelsen i EF i 1972. Alligevel er Euratom stort set forblevet ukendt.

OOA har udgivet oplysning- og debatfolder "Den skjulte Atommagt - Euratom" og en uddybende pjece med samme titel for at bidrage til en større viden og debat om Euratoms formål og virkeområder.

Pjece og folder kan bestilles på vedhæftede bestillingskupon.

EU, Euratom og atomkraften

Euratom blev dannet for 40 år siden af de seks oprindelige EF-lande, bl.a. for at styrke det politiske samarbejde i Europa. Den første af Euratom-traktatens 223 artikler, gør det klart at formålet med Euratom er: "... gennem skabelsen af de nødvendige betingelser for den hurtige dannelse og udvikling af en kerneenergi industri at bidrage til højnelse af levestandarden i Medlemsstaterne og til udvikling af forbindelserne med andre lande."

Flere og flere lande anser nu - i modsætning til i 50'erne - atomkraft for at være en farlig og usikker energikilde. For øjeblikket har otte ud af EUs femten medlemslande atomindustri eller atomkraftværker. To af dem, Holland og Sverige, har besluttet at lukke deres atomkraftværker. Det er kun Frankrig, der har et aktivt program for udbygning med atomkraft i eget land.

Men atomindustrien i både Frankrig, Tyskland og andre lande deltager meget aktivt i udbygningen med atomkraft uden for EU, først og fremmest i Østeuropa. Industrien udøver et kraftigt lobbyarbejde over for EU og medlemslandenes regeringer for at få støtte til udbygningen. De dominerende lande i EU har således stadig interesse i Euratoms arbejde med udbredelse og udvikling af atomkraft.

Nye EU-medlemslande skal acceptere Euratom-traktaten, dens love og bestemmelser og betale en del af budgettet, også selv om landene ikke selv har atomkraft. Nogle EU-lande er direkte imod atomkraft, men alligevel tvunget til at betale for Euratoms aktiviteter. I de seneste år har blandt andre Østrig og Irland gjort flere forsøg på at få revideret Euratom-traktaten. Revisionen er formelt på dagsorden på EU-topmøderne, men bl.a. Frankrig blokerer for, at spørgsmålet bliver taget op.

Der er ikke længere behov for Euratom til at styrke det politiske samarbejde i Europa. En anden del af Euratoms formål var sikring af en tilstrækkelig og uafhængig energiforsyning i Vesteuropa. Også den begrundelse er blevet uaktuel. Der er i dag et stort udbud af brændsler på det globale marked og den tekniske udvikling har medført, at effektivisering af energiforbrugende apparater og processer samt brug af vedvarende energikilder kan dække behovet i fremtiden.

Euratom er kun nyttig, hvis man tilslutter sig den del af formålet, som handler om udbredelse og udvikling af atomkraft, men det burde være en selvstændig demokratisk beslutning i de enkelte lande, om man ønsker at fremme atomkraft - ikke en integreret del af EU-medlemskabet.

Eksempler på Euratoms virke:

Euratom og sikkerheden
Euratoms erklærede hovedformål er at fremme udviklingen og anvendelsen af atomkraft. Desuden skal Euratom kontrollere sikkerheden på atomkraftværker og andre atomindustrielle anlæg i EU. Grundlæggende er det dybt problematisk, at Euratom både skal fremme og kontrollere atomkraften.

Euratom og forskningen
Atomkraft har medført så store omkostninger og problemer, at de fleste lande i EU har nedtonet eller helt opgivet igangværende atomkraftprogrammer. Alligevel satser EU over halvdelen af sine energiforskningsmidler på forskning i videreudvikling af atomkraft. Især bruges der store beløb på forskning i fusionsenergi - kernesammensmeltning - hvor der efter mere end 30 års forskning stadig vil gå mindst 50 år, før denne energikilde er udviklet. Fusionskraftværkerne vil ligesom atomkraftværkerne i dag, have alvorlige problemer med bl.a. affald og sikkerhed. De mange penge til forskning i fusionenergi kan anvendes langt bedre til videreudvikling og forbedring af allerede funktionsdygtige teknikker til udnyttelse af vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Euratom og Østeuropa
Euratom støtter gennem sine aktiviteter i de østeuropæiske lande opretholdelsen og udbygningen af disse landes atomkraftværker. EUs støtte til opgradering og forbedring af sikkerheden på de farligste værker i Østeuropa er givet under forudsætning af, at værkerne blev lukket, så snart det var muligt. Men ikke et eneste farligt værk er til dato blevet lukket. Tværtimod har forbedringerne af udstyret på højrisiko-reaktorerne medført, at elselskaber og regeringer i Østeuropa beslutter at forlænge driften af disse reaktorer, selv om sikkerhedsstandarden fortsat langtfra er betryggende.

Euratom og strålingsgrænserne
EU-direktivet, Euratom 96/29, om radioaktivitet og strålebeskyttelse omdefinerer begrebet lavradioaktivt affald, så meget mere nu kan behandles som almindeligt affald - f.eks. genbruges. Det er en stor fordel for atomindustrien, men medfører en helt uacceptabel forringelse af forbrugernes beskyttelse mod stråling fra en lang række dagligdags produkter fra biler til spisebestik. Kun legetøj, smykker, fødevarer og kosmetik er fritaget.

Euratoms fremtid
Skal Euratom integreres i EU-traktaten og institutionerne? Det er en af de muligheder, som atomkraftmodstandere i Østrig, Irland og i Europa Parlamentet anser for en forbedring. De peger på at Europa Parlamentet så vil få flere oplysninger og større indflydelse. Det skulle kombineres med, at energipolitik inddrages med et selvstændigt kapitel i traktaten for EU.

OOA er kritisk over for en sådan integration. OOAs holdning er, at beslutninger om energiforsyning skal træffes så tæt på borgerne som muligt, og de overordnede energipolitiske retningslinier skal fastlægges af de enkelte landes parlamenter - gerne på baggrund af internationale aftaler - men ikke efter direktiver fra EU. Det vil være meget vanskeligt for borgere og græsrodsgrupper at opnå indsigt og indflydelse i forhold til en energipolitik på EU-plan. Derimod vil atomindustrien gennem lobbyaktiviteter og industriens repræsentanter i EU-systemet have gode muligheder for at påvirke EUs energipolitik.

Hvis der indføres flertalsbeslutninger på energiområdet i EU, kan man frygte at de enkelte lande kan tvinges til at tillade bygning af atomkraftværker eller anden atomindustri, affaldsdepoter m.v. De økonomisk, politisk og befolkningsmæssigt dominerende lande i EU - Tyskland, Frankrig, Storbritannien - har store industrielle/økonomiske og militære/sikkerhedspolitiske interesser i atomindustrien. De vil også havde stemmer nok i EU til at hindre en energipolitik uden atomkraft. Desuden er den politiske situation i dag, at Frankrig og Tyskland har et stærkt samarbejde om beslutninger i EU. De holder f.eks. formøder inden vigtige møder. Derimod er det ikke lykkedes - trods stærke ønsker fra Østrig - at etablere et fast samarbejde mellem de EU-lande, som ikke ønsker udbredelse af atomkraft. En kritisk atomkraftpolitik har meget ringe chance for at slå igennem i EU.

Euratom bør efter OOAs mening nedlægges. EU skal ikke have en traktat og institutioner, som arbejder for at fremme udbredelse af atomkraft. Hvis lande som Frankrig, Tyskland, Storbritannien m.fl. ønsker at fremme atomkraftindustrien kan de lande, som er kritiske overfor atomkraft, sandsynligvis ikke hindre det. Men i den nuværende situation tvinges disse lande også til at bidrage økonomisk til den del af EU arbejdet.

Det er ikke acceptabelt!

[OOAs velkomstside] [til international-emneside] [til euratom-emneside]


OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45

E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 28. august 1998