Historien om 'Atomkraft? Nej tak' mærket

Få mere at vide om:

OOA
Nyhedsbreve
Atomkraft
Barsebäck
Energipolitik
Drivhuseffekt
Internationalt
Links
about ooa About OOA

OOA's Garantifond
Giro 8 16 24 25


August 1998.

Kære venner af OOAs Garantifond

Sommeren er ved at være forbi, men det er debatten om Barsebäck bestemt ikke. Barsebäck 1 blev ikke lukket den 1. juli, som den svenske regering og rigsdag havde lovet, på trods af, at aktuelle sikkerhedsproblemer på værket taler for en omgående lukning af begge reaktorer. I vil i dette brev kunne læse mere om Barsebäck og om OOAs arbejde for at få lukket værket. Samtidig vil vi præsentere OOAs nye debat-, oplysnings- og undervisningspjece "Den skjulte atommagt - Euratom" som vi har vedlagt dette Garantifondsbrev. Vi vil også fortælle lidt nyt om vores samarbejde med den hviderussiske organisation Belaya Rus. Til sidst kommer den årlige forklaring på koden over jeres navne på girokortene. Vi har vist snydt jer for en forklaring i de sidste par år.

Barsebäck

Som I ved, havde OOA lagt op til en festdag på Rådhuspladsen i København den 1. juli, hvor Barsebäck 1 skulle have været lukket. Feststemningen forduftede dog, da det lykkedes Barsebäcks svensk-norsk-tyske ejere at sabotere lukningen med retssager i både Sverige og ved EU-domstolen. Den 14. juni besluttede den svenske retsinstans at udskyde lukningen af Barsebäck 1, indtil der er afsagt endelig dom i sagen. Bl.a. med den begrundelse at Sydkraft vil lide et stort økonomisk tab, hvis de skulle lukke en reaktor og siden få lov til at åbne den igen, hvis de vandt sagen. Vi finder det helt urimeligt, at et privat elselskabs snævre økonomiske interesser tæller mere end vores sikkerhed og fremtid.

Glædesfesten den 1. juli var derfor med ét blevet forvandlet til et protestmøde. 3.000 til 5.000 fremmødte trodsede tidsånd, ferietid og det halvskumle vejr for at vise, at vi ikke accepterer fortsat drift af Barsbäck-værket. Det var et meget vellykket arrangement, og vi siger mange tak for jeres støtte, både den økonomiske støtte og at mange af jer deltog i mødet. Vi tør godt påstå, at Danmark ikke har oplevet et lignende protestmøde de sidste mange år.

Samtidig med udskydelsen af lukningen af reaktor 1 blev det klart, at sikkerheden på værket var i bund! Det er reaktorernes elsystem, det er galt med. På de moderne svenske reaktorer har man fire uafhængige elsystemer til sikring af strømforsyningen af reaktorens sikkerhedssystem i en ulykkessituation. På de gamle reaktorer (hvortil Barsebäck hører) har man kun to uafhængige systemer. Dette betyder i følge svenske rapporter, at sandsynligheden for en ulykke på Barsebäck med skader på reaktorkernen er større end 1 gang pr. 10.000 reaktorår. Det er mindst 10 gange større end man tidligere har accepteret i Sverige. Både OOA og Greenpeace krævede på denne baggrund Barsebäck lukket omgående. OOA gjorde desuden den danske regering og Folketingets partier opmærksom på de aktuelle sikkerhedsproblemer på værket, samtidig med at vi kritiserede den danske Beredskabsstyrelse for ikke at holde den ansvarlige danske minister ordentligt informeret om sikkerheden på Barsebäck. Helt konkret kritiserer OOA Beredskabsstyrelsen for * at holde sig dårligt informeret om sikkerheden på Barsebäck, * at give Indenrigsministeren og dermed også Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg mangelfuld information, * at forholde sig ukritisk til Barsebäcks fortsatte drift trods en markant øget ulykkessandsynlighed, * indirekte at modarbejde regeringen og Folketingsflertallet i Barsebäcksagen, og * at svigte den danske befolknings sikkerhed overfor risikoen fra Barsebäckværket. OOA har rejst krav om en tilbundsgående undersøgelse af Beredskabsstyrelsen. Om nødvendigt må de ansvarlige politikere præcisere, hvordan Beredskabsstyrelsen skal varetage sine opgaver i forhold til Barsebäck.

Den seneste tids begivenheder har skærpet de danske politikeres holdning til Barsebäck. Opdagelsen af en ny brist i sikkerheden på Barsebäck-værket i juli måned medvirkede også hertil. Det blev under det årlige reparations- og vedligeholdelsesstop opdaget, at et par trykmålere, der skal få systemet til at slå fra, når der er fare på færde, havde været fejlinstillede under hele det sidste års drift.

Danske politikere har hidtil udelukkende brugt fejlplaceringen af Barsebäck som argument for kravet om en lukning. Man har indtil nu undgået at nævne sikkerhedsproblemerne i debatten med de svenske myndigheder og partier, fordi der ikke har været enighed herom blandt de danske partier. Der ser nu ud til at være en kursændring på vej. Politikere fra stort set alle partier har, på baggrund af de sikkerhedsproblemer der er kommet frem i dagens lys i løbet af sommeren, meldt ud at de ønsker Barsebäck lukket øjeblikkeligt. Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg skal den 26. august have samråd med justitsministeren og indenrigsministeren vedrørende Barsebäck.

Indenrigsministeren skrev den 20. juli bl.a. følgende til den svenske ansvarlige minister: "Det synes at blive stadig tydeligere, at det med tiden er mere og mere vanskeligt at opretholde et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau på værket. Den danske regering har tidligere givet udtryk for, at fejlplaceringen af værket bliver mere og mere åbenbar efterhånden som værket ældes. De seneste oplysninger og analyseresultater giver mig grund til at gentage dette synspunkt. Jeg vil også på ny understrege, at værket efter den danske regerings opfattelse er fejlplaceret og bør lukkes snarest."

Derudover har justitsministeren sendt en fornyet henvendelse til den svenske regering med formålet, "...at der indledes forhandlinger med henblik på indgåelse af en dansk-svensk aftale om fuld erstatning til skadelidte i Danmark i tilfælde af en atomulykke på et svensk atomkraftværk. En ulykke på især Barsebäck-værket vil kunne medføre helt uoverskuelige konsekvenser for det danske samfund."

Vi venter nu på, at den svenske forvaltningsdomstol skal afsige endelig dom i sagen....... Den 8-9. september føres mundtlige hovedforhandlinger mellem den svenske regering og Sydkraft. Det siges, at der tidligst vil kunne blive afsagt dom i sagen en måneds tid derefter. Hermed havner vi på den anden side af valget til den svenske Riksdag den 20. september. Vi ved, at den svenske regering af parti- og valgtaktiske grunde ikke ønsker en lukning af Barsebäcks første reaktor effektueret inden valget, eftersom størrelsen af den økonomiske erstatning til Barsebäcks ejere dermed vil blive afsløret. En stor økonomisk erstatning vil styrke oppositionens argument om, at en lukning af det "sikre" Barsebäck er ren "kapitalförstöring" i en situation, hvor det svenske samfund er i økonomisk krise. Socialdemokratiet kan dermed risikere at miste stemmer på lukningen af Barsebäck! Vi tror derfor, at den svenske regering er meget tilfreds med, at en evt. lukning er udskudt til efter valget.

I OOA er vi meget kritiske overfor det grundlag hvorpå forvaltningsdomstolens har udskudt lukningen af Barsebäck. F.eks. indgår de alvorlige problemer med sikkerheden på Barsebäck ikke i grundlaget. En kritik, som vi vil forsøge at rejse offentligt i den nærmeste tid. Forvaltningsdomstolens afgørelse om udskydelse kan ikke ankes, men vi mener alligevel, at der er grund til at problematisere det grundlag, som retten har truffet sin afgørelse på.

Mens de juridiske spilfægterier foregår, føres der stadig forhandlinger om en frivillig lukningsaftale mellem regeringen og Sydkraft. Ifølge den svenske regerings forhandler, Kaj Janérus, går forhandlingerne fremad - men langsomt. Janérus fik for ganske nylig forlænget sit forhandlingsmandat til og med udgangen af oktober!

Det er svært at sige med sikkerhed hvad der foregår bag om de juridiske sager og forhandlingerne om en frivillig aftale. Både fra regeringens og Sydkrafts side kører der flere taktiske spil af økonomisk og politisk art om bl.a. størrelsen af erstatningen til Sydkraft.

Som I kan forstå, er det i skrivende stund ikke muligt at sige, hvornår den første reaktor på Barsebäck lukker. Er vi meget heldige, vil vi i vores november-brev til jer kunne fortælle, at Barsebäck 1 nu er lukket!

Den skjulte atommagt - Euratom

På trods af den danske beslutning i 1985 om ikke at indføre atomkraft, støtter Danmark via Euratom - EUs Atomenergi Fællesskab - en fortsat udbredelse af atomkraft og den hermed forbundne industri.

Euratom blev dannet for 40 år siden af de seks oprindelige EF-lande og alle lande, som herefter har tilsluttet sig EF og senere EU har automatisk tiltrådt Euratom-traktaten. Danmark tiltrådte således også Euratom-traktaten ved indtrædelsen i EF i 1972. Alligevel er Euratom stort set forblevet ukendt i den danske offentlighed.

Vi har sammen med dette garantifondsbrev sendt dig OOAs nye debat- og undervisningspjece om Euratom. Vi håber den kan bidrage til en større viden og debat om Euratoms, efter vores mening, uacceptable formål og virke. Og ikke mindst håber vi at kunne skabe debat om Danmarks rolle i Euratom. Pjecen vil også blive sendt til Folketingets politikere, til de danske medlemmer af Europa Parlamentet, til pressen og til samtlige biblioteker. Desuden vil gymnasier, HF-kuser m.fl få tilsendt et par eksemplarer med tilbud om klassesæt. Du kan bestille ekstra eksemplar eller klassesæt af pjecen på vedlagte bestillingsseddel.

Vi har til pjecen også udarbejdet en kort præsentations-folder, som vi netop har sendt til lay-out og trykning. Folderen ridser pjecens konklusioner op. Vi bringer det meste af teksten fra folderen herunder. Hvis du er interesseret i folderen til uddeling blandt venner, kollegaer og naboer eller bare gerne selv vil se den, er du meget velkommen til også at bestille den.

Euratom kun nyttig for udbredelsen af atomkraft

I indledningen til Euratom-traktaten hedder det: "... kerneenergien udgør en væsentlig kilde til sikring af produktionens udvikling og fornyelse og vil kunne fremme fredens sag...". Og den første af traktatens 223 artikler, gør det klart at formålet med Euratom er: "... gennem skabelsen af de nødvendige betingelser for den hurtige dannelse og udvikling af en kerneenergi industri at bidrage til højnelse af levestandarden i Medlemsstaterne og til udvikling af forbindelserne med andre lande."

Flere og flere lande anser nu - i modsætning til i 50'erne - atomkraftværker for at være farlige og usikre energikilder, som skaber for mange problemer og risici for menneskers helbred og for miljøet. For øjeblikket har otte ud af EUs femten medlemslande atomindustri eller atomkraftværker. To af dem, Holland og Sverige, har besluttet at lukke deres atomkraftværker og ikke bygge nye. Det er kun Frankrig, der har planer om en egentlig udbygning med atomkraft i eget land.

Atomindustrien i både Frankrig og i andre lande som f.eks. Tyskland deltager meget aktivt i udbygningen med atomkraft uden for EU, først og fremmest i Østeuropa. Industrien udøver et kraftigt lobbyarbejde over for EU og medlemslandenes regeringer for at få støtte til udbygningen. De dominerende lande i EU har således stadig interesse i Euratoms arbejde med udbredelse og udvikling af atomkraft og den hermed forbundne industri.

Nye EU-medlemslande skal acceptere Euratom-traktaten, dens love og bestemmelser og betale en del af budgettet, også selv om landene ikke selv har atomkraft. Nogle EU-lande er direkte imod atomkraft, men alligevel tvunget til at betale for Euratoms aktiviteter. I de seneste år har blandt andre Østrig og Irland gjort flere forsøg på at få revideret Euratom-traktaten. Revisionen er formelt på dagsorden på EU-topmøderne, men bl.a. Frankrig blokerer for, at spørgsmålet bliver taget op.

Der er ikke længere behov for Euratom til at styrke det politiske samarbejde i Europa. En anden del af Euratoms formål var sikring af en tilstrækkelig og uafhængig energiforsyning i Vesteuropa. Også den begrundelse er blevet uaktuel. Der er i dag et stort udbud af brændsler på det globale marked og den tekniske udvikling har medført, at effektivisering af energiforbrugende apparater og processer samt brug af vedvarende energikilder kan dække behovet i fremtiden.

Euratom er kun nyttig, hvis man tilslutter sig den del af formålet, som handler om udbredelse og udvikling af atomkraft, men det burde være en selvstændig demokratisk beslutning i de enkelte lande, om man ønsker at fremme atomkraft - ikke en integreret del af EU-medlemskabet.

Eksempler på Euratoms virke:

Euratom og sikkerheden
Euratoms erklærede hovedformål er at fremme udviklingen og anvendelsen af atomkraft. Desuden skal Euratom kontrollere sikkerheden på atomkraftværker og andre atomindustrielle anlæg i EU. Grundlæggende er det dybt problematisk, at Euratom både skal fremme og kontrollere atomkraften.

Euratom og forskningen
Store komplicerede teknologier giver ofte store og komplicerede problemer. For atomkraftens vedkommende har det medført så store omkostninger, at de fleste lande har nedtonet eller helt opgivet igangværende atomkraftprogrammer. Alligevel satser EU over halvdelen af sine energiforskningsmidler på forskning i videreudvikling af atomkraft. Især bruges der store beløb på forskning i fusionsenergi - kernesammensmeltning - hvor der efter mere end 30 års forskning stadig vil gå mindst 50 år, før denne energikilde er udviklet. Fusionskraftværkerne vil have de samme problemer med bl.a. affald og sikkerhed som atomkraftværkerne har i dag. De mange penge kan anvendes langt bedre til videreudvikling og forbedring af allerede funktionsdygtige teknikker til udnyttelse af vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Euratom og Østeuropa
Euratom støtter gennem sine aktiviteter i de østeuropæiske lande opretholdelsen og udbygningen af disse landes atomkraftværker. EUs støtte til opgradering og forbedring af sikkerheden på de farligste værker i Østeuropa er givet under forudsætning af, at værkerne blev lukket, så snart det var muligt. Men ikke et eneste farligt værk er til dato blevet lukket. Tværtimod har forbedringerne af udstyret på højrisiko-reaktorerne medført, at elselskaber og regeringer i Østeuropa beslutter at forlænge driften af disse reaktorer, selv om sikkerhedsstandarden fortsat langtfra er betryggende.

Euratom og strålingsgrænserne
EU-direktivet, Euratom 96/29, om radioaktivitet og strålebeskyttelse omdefinerer begrebet lavradioaktivt affald, så meget mere nu kan behandles som almindeligt affald - f.eks. genbruges. Det er en stor fordel for atomindustrien, men medfører en helt uacceptabel forringelse af forbrugernes beskyttelse mod stråling fra en lang række dagligdags produkter fra biler til spisebestik. Det er kun fødevarer, legetøj, smykker og kosmetik der er fritaget. Direktivet er et eksempel på, hvordan Euratom-beslutninger direkte kan påvirke vores hverdag og sundhed i en negativ retning.

Euratoms fremtid

Skal Euratom integreres i EU-traktaten og institutionerne? Det er en af de muligheder, som atomkraftmodstandere i Østrig, Irland og i Europa Parlamentet anser for en forbedring. De peger på at Europa Parlamentet så vil få flere oplysninger og større indflydelse. Det skulle kombineres med, at energipolitik inddrages med et selvstændigt kapitel i traktaten for EU.

OOA er kritisk over for en sådan integration. OOAs holdning er, at beslutninger om energiforsyning skal træffes så tæt på borgerne som muligt, og de overordnede energipolitiske retningslinier skal fastlægges af de enkelte landes parlamenter - gerne på baggrund af internationale aftaler - men ikke efter direktiver fra EU. Det vil være meget vanskeligt - om ikke umuligt - for borgere og græsrodsgrupper at opnå indsigt og indflydelse i forhold til energipolitiske beslutninger på EU-plan. Derimod vil atomindustrien gennem lobbyaktiviteter og industriens repræsentanter i EU-systemet have gode muligheder for at påvirke EUs energipolitik.

Hvis der indføres flertalsbeslutninger på energiområdet som på næsten alle andre områder, kan man frygte, at de enkelte lande kan tvinges til at tillade bygning af atomkraftværker eller anden atomindustri, affaldsdepoter m.v. De økonomisk, politisk og befolkningsmæssigt dominerende lande i EU - Tyskland, Frankrig, Storbritannien - har store industrielle/økonomiske og militære/sikkerhedspolitiske interesser i atomindustrien. De vil også havde stemmer nok i EUs Ministerråd til at hindre en energipolitik uden atomkraft. Desuden er den politiske situation i dag, at Frankrig og Tyskland har et stærkt samarbejde om beslutninger i EU. De holder f.eks. formøder inden vigtige møder i EU-organer. Derimod er det ikke lykkedes - trods stærke ønsker fra Østrig - at etablere et fast samarbejde mellem de EU-lande, som ikke ønsker udbredelse af atomkraft. Disse forhold medfører, at en kritisk atomkraftpolitik har meget ringe chance for at slå igennem i EU.

Euratom bør efter OOAs mening nedlægges. EU skal ikke have en traktat og institutioner, som arbejder for at fremme udbredelse af atomkraft. Hvis lande som Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Spanien, Belgien, Finland m.fl. ønsker at fremme atomkraftindustrien kan de lande, som er kritiske overfor atomkraft, sandsynligvis ikke hindre det. Men i den nuværende situation tvinges disse lande også til at bidrage økonomisk til den del af EU arbejdet. Det er ikke acceptabelt!

Atomkraft i Hviderusland

I forsommeren havde OOA en repræsentant på et seks ugers ophold i miljøorganisationen Belaya Rus i Hviderusland for at yde støtte til organisationens opbygning og dens modstand mod den hviderussiske regerings planer om at indføre atomkraft.

Velvillig støtte fra Plums Økologifond gjorde det muligt for OOA at invitere Natasha Petrushkevich fra Belaya Rus på genvisit i en måned.

Et resultat af de to ophold er bl. a. en fælles udarbejdet rapport, About the Republic of Belarus (Om republikken Hviderusland), som omhandler den politiske, økonomiske og energimæssige situation i Hviderusland. Cirka halvdelen af landets energi må importeres. Det medfører et hårdt pres på økonomien, og man har været tvunget til at indgå en aftale med den største eksportør, Rusland, om at betale hovedparten af den oparbejdede gæld med varer. I troen på en større uafhængighed planlægger Hviderusland at indføre atomkraft. Der er nedsat en komité som arbejder med planerne og et lovforslag skal diskuteres i parlamentet i efteråret. Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA) forsøger at få befolkningen med på ideen ved at bagatellisere de helbredsmæssige konsekvenser af Tjernobyl ulykken og ved at tillade at der fortsat bor mennesker i forurenede områder. IAEA tillader også regeringens genbosætning i evakaurede områder. Og IAEA er ophørt med at kontrollere nogle af de områder, der betegnes som "farlige radioaktive områder"- Tjernobyl er tilsyneladende ikke længere noget problem!. Den kritiske del af pressen får mundkurv på eller bliver lukket, så det er meget svært for atomkraftmodstanderne at komme til orde. Derfor denne rapport, som er blevet distribueret i 250 eksemplarer til politikere i Europa, Rusland og USA, til pressen og til miljøorganisationer i både Øst- og Vesteuropa.

Under opholdet i OOA skrev Natasha også en særudgave på russisk af Belaya Rus' tidsskrift Green News om dansk energipolitik. Skriftet skal sendes ud til politikere og miljøorganisationer i ex-Sovjet.

I OOA vil vi fortsætte samarbejdet med Belaya Rus i håbet om, at vi derved kan medvirke til, at Hviderusland vil vælge en fornuftig energipolitik uden atomkraft.

Rapporten kan du bestille på vedlagte bestillingskupon. Du kan også finde det meste af den på vores hjemmeside (http://www.ooa.dk) på internettet. Der mangler dog avisartikler m.m.

Pengene!

Det går rimeligt godt med indsamlingen til Garantifonden, der er dog en mindre nedgang i bidragene på ca. 4%. Det er lidt bedre end den normale nedgang på 6-7%. Men vi kan heller ikke klare en større nedgang, hvis vi skal fortsætte på det nuværende aktivitets-niveau. Så husk derfor endelig at betale jeres lovede bidrag, vi har brug for dem!

Landsindsamlingen til Barsebäck-arbejdet, som vi sendte til Jer i maj, blev virkelig godt modtaget. Det skal I have en stor TAK for. Uden Jeres støtte havde vi ikke kunnet afholde et så vellykket arrangement den 1. juli. Men det er uhyggeligt dyrt at afholde demonstrationer. Selv om kunstnerne optrådte gratis, blev de samlede udgifter på godt 100.000 kr, bl.a. kostede scene, lyd og annoncering mange penge. Alle pengene er derfor brugt - både dem I har bidraget med, dem vi har modtaget fra fonde og fagforeninger og dem vi fik ind ved indsamling og salg på selve dagen. Derfor gør det som sædvanligt ikke noget, hvis I sender lidt ekstra penge, så vi fortsat kan holde dampen oppe!

_________________

Og nu til den årlige forklaring på koden, der står oven over jeres navn bag på giroindbetalingskortet. Bogstavet forrest i koden fortæller med hvilken hyppighed, I har lovet at bidrage til Garantifonden. k betyder kvartalsbidrag, h betyder halvårligt, å betyder årligt og e betyder engangsbidrag.

Efter bogstavet står beløbet I har lovet os (f.eks. k-100 = 100 kr. hvert kvartal). Til sidst står der et eller flere tal, hvor det første tal viser det år I første gang støttede OOA (så f.eks. kan 8 være = 1978, 1988 eller nu 1998). De følgende tal angiver i hvilke år I herefter har ydet bidrag. Men da koderne er ved at blive for lange, er vi på nær indmeldelsesåret ved at slette de første ca.10 år, for de mange af jer, der har bidraget til OOA siden slutningen af 70'erne og starten af 80'erne. Alle der har bidraget til OOA i år, har fået et 8-tal sidst i koden.

De bedste hilsener!
Ruth Andersen - Lena Warrer - Katell Gélébart
Henning Madsen - Bjarne Hejlskov Nielsen


[til velkomstside] [til nyhedsbrevs-oversigt]


OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45

E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 26. august 1998