Historien om 'Atomkraft? Nej tak' mærket

Få mere at vide om:

OOA
Nyhedsbreve
Atomkraft
Barsebäck
Energipolitik
Drivhuseffekt
Internationalt
Links
about ooa About OOA

OOA's Garantifond
Giro 8 16 24 25


November 1996

Kære medlemmer af OOAs Garantifond

Vi har siden august haft forrygende travlt med at få sendt vores pjece om drivhuseffekten ud til skoler, gymnasier, HF-kurser, naturvejledere, pressen og politikere. Og siden udsendelsen til skolerne er vi blevet bestormet med bestillinger på klassesæt og forskellige bøger om emnet. Vi har på to måneder solgt 120 klassesæt. Salget til skolerne må siges at have været en succes. Pjecen er blevet modtaget med kyshånd. Vi har nu planer om at følge op på succesen.

CD-rom om drivhuseffekten

Som vi fortalte i februarbrevet havde vi søgt Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler om støtte til at lave en undervisnings CD-rom som opfølgning på drivhuspjece. I maj fik vi 141.000 kr. til den tekniske fremstilling, trykning af CD-rom'erne og en lærervejledning, samt til udsendelsen til skolerne. Og vi har netop fået endnu 141.000 kr. til research m.m. fra Miljøministeriets Grønne Fond. Vi skal som et minimum skaffe endnu 280.000 kr. især til løn, men også til EDB-software, teknisk udstyr, billeder, videoklip og lyd m.m., som skal med på CD-rom'en. Vi kan ikke magte at gennemføre et så stort projekt, som fremstillingen af en god og spændende CD-rom, alene med frivillig arbejdskraft. Så nu går vi fortrøstningsfuldt på jagt efter den sidste del af de penge, vi skal bruge til projektet.

Nye undervisningsmaterialer

Efter den overvældende interesse for vores pjece om drivhuseffekten fra skoler og andre undervisningsinstitutioner, har vi fået blod på tanden til at fremstille undervisningsmaterialer om energi- og miljøspørgsmål til de ældste skoleklasser, gymnasier m.fl. Vi tror, at vi med vores "Drivhuseffekten - Det store eksperiment" har fundet et godt koncept for undervisningsmaterialer om energi og miljø: små ikke for teksttunge pjecer, med flotte billeder, mange illustrationer og en flot lay-out, men også med en fyldig og saglig gennemgang af problemstillingen. Og så må det ikke blive dyrt for skolerne at købe klassesæt.

Vi mener, at de ældste skoleelever og gymnasiasterne er en vigtig målgruppe at komme ud til, hvis vi skal have ændret på tingene i fremtiden.

I forlængelse af OOAs drivhuseffekt-pjece har vi konstateret et behov for en grundlæggende diskussion af hvilke virkemidler, man skal benytte til at sikre miljøet.

I drivhuseffekt-pjecen gav vi nogle bud på teknologiske virkemidler, dels til at reducere den nuværende miljøbelastning og dels til en bæredygtig energiforsyning. Men i længden er det ikke nok, at vi reducerer energiforbruget, effektiviserer energiforsyningen og tager miljømæssige rigtige teknologier i brug, hvis hele miljøgevinsten bliver ædt op af en forøget materiel vækst.

Som opfølgning på vores drivhuseffekt-pjece, forsøger vi derfor nu at få støtte til at skrive og fremstille et tilsvarende undervisningsmateriale om den økonomiske vækst, velfærd og et bæredygtigt miljø.

Vi vil ikke give de færdige svar på vækst spørgsmålet. Vi ønsker at lægge op til diskussion, ved at give baggrundsviden og herudfra beskrive problemerne og opstille forskellige mulige udviklinger og valg.

Men det bliver først efter CD-rom'en om drivhuseffekten - og hvis vi kan finde penge til den, vi kommer rigtigt igang med denne nye pjece idé.

Anti-atomkraft-bibliotek i Litauen

Nu ser det endelig ud til, at vores efterhånden gamle idé og ønske om at hjælpe den litauiske organisation "Atgaja", med opbygning af et egentligt energi- og miljøbibliotek, bliver til noget. "Atgaja" har nu fået mulighed for, ved hjælp af de 10.000 kr. vi havde fået til projektet fra Columbusfonden, at indkøbe den nødvendige computer og et biblioteksprogram.

De vil de næste 9-10 måneder katalogisere alle deres bøger og andre materialer og herefter vil de sende kataloger ud til skoler, universiteter, biblioteker, forskningscentre o.l.

"Atgaja"s bibliotek skal være en hjælp til at samle og ordne materialer om miljø, så det bliver let for "Atgaja"s medlemmer og aktive fra andre miljøorganisationer at finde og bruge dem i deres arbejde. "Atgaja"s bibliotek bliver et uafhængigt bibliotek, der også skal være åbent for alle andre: skoleelever, studerende, forskere m.fl.

Alliance af atomkraftfrie lande

I september havde vi besøg fra den østrigske anti-atomkraft organisation AAI. De er meget interesseret i at få dannet en alliance mellem de atomkraft- og atomvåbenfrie lande. Alliancens formål er grundlæggende at styrke landenes muligheder for internationalt at kunne varetage landenes interesser overfor atomkraft- og atomvåben-landene. Det kan f.eks. være at få forbedret de internationale erstatningsaftaler efter atomulykker. Men også at hindre f.eks. EU-støtte til opbygning af atomkraftværker i Østeuropa, ændring af EUs Euratomtraktat, skærpelse af de europæiske standarder for radioaktivitet i f.eks. fødevarer. En sådan alliance vil også give mulighed for at koordinerer holdningerne inden vigtige forhandlinger i f.eks. FNs atomkraft-agentur IAEA. Måske kunne man også gennem en sådan alliance arbejde for en ændring af IAEAs statutter, så IAEA ikke længere skal promovere atomkraften, men kun tage sig af atomvåben spredningskontrollen.

Vi sagde ja til at forsøge at få den danske regering og evt. folketing med på en sådan idé. Vi skal foreløbig forberede dem på, at der kommer en officiel henvendelse fra Østrigs regering i starten af 1997.

En sådan alliancen vil også gøre det lettere for os anti-atomkraft organisationer at holde os orienteret, og være forberedte til vigtige internationale forhandlinger om atomkraft f.eks. i IAEA, og dermed have større chancer for at kunne påvirke dem.

Som det er nu tager embedsmændene og eksperterne ofte til disse forhandlinger uden forudgående politisk diskussion af hvilke holdninger de skal varetage og forhandle ud fra.

Barsebäck

De politiske forhandlinger mellem partierne i Sverige er stadig meget spegede. Først og fremmest vedrørende tidspunktet for den første reaktorlukning.

De seneste meldinger fra den svenske energiminister, Anders Sundström indebærer at den første reaktorlukning skal ske inden år 2000, og beslutning herom skal træffes inden næste riksdagsvalg i 1998. Det er en klar forringelse i forhold til tidligere tilkendegivelser fra den svenske regering, som lovede, at den første reaktor skulle lukke inden næste riksdagsvalg.

OOA har til pressen og den danske regering gjort opmærksom på udviklingen, som kan indebære lange udsigter for Barsebäcks lukning.

Partierne, der ønsker en hurtig atomkraftafvikling (Miljøpartiet, Venstrepartiet og Centerpartiet), er stadig med i de energipolitiske forhandlinger. Det kan betyde, at de enten har accepteret Anders Sundströms holdning eller i heldigste fald, at de stadig tror, de kan påvirke regeringen til, at den første reaktor "allerede" lukkes i 1998. Men et mere sandsynligt tidspunkt er dog år 2000, fordi Anders Sundström tilsyneladende agter at holde fast ved at give el-selskaberne en frist på ca. 3 år før en lukning, som vi berettede om i sidste brev.

En god ting er det dog, at den svenske regering klart har meddelt, at afviklingen skal indledes, hvilket Folkpartiet og Moderaterne må acceptere, hvis de vil være med i forhandlingerne. Indtil videre har det medført, at Anders Sundström holder disse to partier ude af energiforhandlingerne, fordi de fastholder, at samtlige reaktorer skal køre deres livslængde ud. Forhandlingsspillet skal også ses i lyset af, at betydelige dele af Socialdemokratiet er atomkrafttilhængere og derfor gerne ser, at Folkpartiet er med i den endelige aftale om energipolitikken. Det er således et broget billede man får, af at betragte de energipolitiske forhandlinger mellem partierne.

Industrien og svensk LO støtter den linje, som indebærer, at reaktorerne fortsætter så længe det kan forsvares teknisk og sikkerhedsmæssigt. De kører frem med de velkendte argumenter, om bl.a. manglende lyst til investeringer i Sverige, hvis man ikke har billig atomkraft-energi. Beskæftigelsen vil påvirkes negativt, hævder man. Fra den side nævner man kun sjældent, at der er store beskæftigelses- og eksportmuligheder i en kraftig satsning på den vedvarende energi og bioenergien og den teknik der er forbundet hermed. Ikke mindst forgasset biomasse, som også Danmark kan være meget interesseret i. Forskning i og udvikling af brændselsceller er et andet oplagt område. Hertil kommer, at svensk atomkraft-el ikke kan holdes på et lavt prisniveau i længden. Selv om værkerne er mere eller mindre færdigfinancieret, vil deres alder efterhånden medføre flere og flere dyre reparationer, flere eftersyn osv., hvis et vist sikkerhedsniveau skal opretholdes.

Den svenske professor i energi-teknik, Björn Kjellström, har for Svensk Naturskyddsförening og Greenpeace Sverige udarbejdet en rapport, hvori han bl.a. påpeger, at jo ældre reaktorer bliver, desto klarer bliver det, at hensynet til sikkerheden bliver holdt op imod hensynet til økonomien. Det er et af de aspekter, som må betyde et vedholdende pres fra den danske regering og folketing for Barsebäcks lukning.

Der blev for nylig foretaget en opinions-måling i Sverige. Nogle danske aviser har udlagt den som, at svenskerne fortsat ønsker atomkraften. Det, som opinions-målingen fortalte, var, at der er flertal for (57%) at afviklingen foretages langsomt. Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor mange af de 57%, som mener, at alle reaktorer skal køre deres livslængde helt ud. Der kan godt være bred opbakning i Sverige til regeringens melding om, at afviklingen og investeringerne i nye energiformer foretages over en længere periode end de 13 år, som udgør aldersforskellen mellem den ældste og nyeste reaktor (kun 10 års forskel, hvis man ser bort fra den lille reaktor, "Oskarshamn 1"). Det betyder, at nogle reaktorer skal lukkes og erstattes af nye energiformer, inden de pågældende reaktorer er nået frem til tidspunktet for deres mulige livslængde.

Uhyggelig fejl på svensk atomkraftværk

Et tydeligt og uhyggeligt eksempel på menneskelig og (muligvis) konstruktionsmæssig fejl, så vi for nyligt. Efter et eftersyn på Oscarshamnværket (reaktor 2) satte man reaktoren i gang uden samtidigt at tilkoble nødkølesystemet. Der gik 6 dage inden man opdagede fejlen. Den manglende tilkobling har åbenbart ikke kunnet ses tydeligt om overhovedet i kontrolrummet. Fejlen vurderes som meget alvorlig. Hvis den almindelige køling havde svigtet i de 6 dage, kunne det muligvis havde ført til en nedsmeltning af reaktoren. Man kan undre sig kraftigt over, at det på en svensk atomreaktor overhovedet er teknisk muligt at starte reaktoren uden at nødkølingen er tilsluttet. Oskarshamnværkets reaktor 2 er magen til de to Barsebäck-reaktorer, og ligesom Barsebäck 1 færdigbygget i 1975. Den svenske Kernekraftinspektion undersøger nu fejlen og hændelsesforløbet og vil herefter komme med en rapport. OOA vil, når rapporten kommer, følge op på sagen.

Vi kan sagtens bruge flere penge!

Der er en god chance for, at vi når målet for indsamlingen til Garantifonden i år.

I august så det lidt sløjt ud, men siden er efterslæbet blevet hentet ind, godt hjulpet på vej af en arv vi har modtaget. Så nu tror vi på, at vi kan nå indsamlingsmålet for i år.

Men det forudsætter, at I lige så velvilligt, som I plejer, støtter os med Jeres lovede bidrag. Evt. lidt ekstra, tænk på skattefradragsmuligheden. Vi kan sagtens finde ud af at bruge bidragene til noget fornuftigt.

Tusinde tak for i år!

Mange venlige hilsener!


[til velkomstside] [til nyhedsbrevs-oversigt]


OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45

E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 8. december 1997