Historien om 'Atomkraft? Nej tak' mærket

Til velkomstside

Få mere at vide om:

OOA
Nyhedsbreve
Atomkraft
Barsebäck
Energipolitik
Drivhuseffekt
Internationalt
Links
about ooa About OOA

OOA's Garantifond
Giro 8 16 24 25


Februar 2000.

Beretning 1999 - Arbejdet 2000

OOAs arbejde i 1999 har været domineret af tre større opgaver + en række mindre.

De tre store opgaver har været:
- færdiggørelsen af vores CD-rom om drivhuseffekten og lancering af den
- OOAs flytning af sekretariat
- og ikke mindst vores arbejde med at få Barsebäck lukket

CD-rom'en "Drivhuseffekten -
Det store eksperiment"

En af de store opgaver i starten af 1999 var færdiggørelsen af vores undervisnings CD-rom om drivhuseffekten. Efter næsten 2 års arbejde lå den færdig den 1. marts. Opgaven var betydeligt større end ventet. Men vi er heldigvis også godt tilfredse med resultatet. Målet for os var, at udarbejde en CD-rom, som både er seriøs og inspirerende. CD-rom'en er - ligesom pjecen vi lavede for snart 3½ år siden - først og fremmest lavet til undervisningsbrug i folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, HF og voksenundervisningen. Men den kan også bruges til almen oplysning om den forøgede drivhuseffekt, og hvad vi kan gøre ved problemet.

Vi har brugt en del kræfter på at lancere den. Udsendelsen til anmeldelse ved diverse tidsskrifter, har overvejende givet gode anbefalinger. Ikke mindst har vi brugt tid på at sende undervisningsæt og enkelt CD-rom'er ud til de mere end 250 folkeskoler, gymnasier og biblioteker der indtil nu har købt dem.

Flytning i bofællesskab
Efter 18 år i Ryesgade besluttede vi sidste år at flytte vores sekretariat. En gammel drøm for OOA om at bo sammen med andre energi- og miljøorganisationer kunne gå i opfyldelse. Vi brugte derfor det meste af foråret og sommeren på at forberede flytningen.

I september flyttede vi så sammen med "Københavns Miljø- og Energikontor, KMEK", "Middelgrundens Vindmøllelaug" og en afdeling af "Organisationen for Vedvarende Energi, OVE". Siden er "Forum for Energi og Udvikling, FEU"også flyttet ind.

KMEK hører til det landsdækkende netværk af kontorer under Samvirkende Energikontorer, der oprindelig er et "barn" af OVE og OOAs gamle kontorer rundt om i landet. Så vi føler det lidt som om, at vi nu er flyttet hjem til et af "børnene" af OOAs mangeårige virke. FEU har vi i OOA også været med til at "stå fadder" til. FEU, som oprindeligt dannedes i slutningen af 1980'erne, er en paraply-organisation for danske energi- og udviklingsorganisationer, der arbejder for at fremme bæredygtig energi og miljø i ulandsbistanden. OOA har en repræsentant i FEUs forretningsudvalg.

Kontorfællesskabet er nu med til at styrke vores samarbejde og den gensidige inspiration, som der altid er brug for i organisationer som vores. Desuden var lokalerne i Ryesgade med årene blevet for store og alt for dyre. Så flytningen har også lettet lidt på økonomien

Som vi skrev til jer i september, har flytningen medført en grundig sortering i OOAs arkiver og materialer. Det er et kæmpearbejde - især at få ordnet den store mængde af historisk meget interessante arkiver, som OOA har opsamlet igennem 26 års virke. Det meste af arkiverne skal afleveres til opbevaring på Rigsarkivet. Foreløbig er der blevet ordnet ca. 130 arkivæsker, og der kommer nok 70 - 100 æsker mere. Så vi må fortsat bruge meget tid på at få gjort denne opgave færdig.

Barsebäck
Ja, kære venner i Garantifonden. Vi er ganske sikre på, at I nok vil være enige med os i, at sidste års højdepunkt var lukningen af reaktor 1 på Barsebäck.

Lukningen påbegyndtes klok ken 14 tirsdag den 30. no vember 1999. Den foregik i etaper og klokken 23.59 stod megawatt-tælleværket på Barsebäck 1 på nul!

Sydkraft tøvede længe med at tage atombrænslet ud af reaktorkernen. Man håbede på en ekstremt kold vinter, som ville få det svenske samfund til kræve Barsebäck 1 i drift igen. Desværre for Sydkraft har vinteren i Skåne været utrolig mild i år, det meste af tiden har temperaturen faktisk ligget over nul grader. Onsdag den 16. februar giver Sydkraft dog endeligt op, og påbegynder processen med at løfte brændselselementerne over i et kølebassin. Her skal de ligge i 1 års tid og "klinge af", før transportskibet "Sigyn" sejler den højradioaktive last gennem Øresund over til det svenske mellemlager for radioaktivt affald, som ligger ved Øland på den svenske østkyst.

Som I ved, havde Sydkraft med alle juridiske midler forsøgt at få lukningen udskudt for anden gang. Sidste mulige retsinstans var den svenske Højesteret, som den 29. november 1999 meddelte, at man ville tage sagen op til behandling, men at lukningstidspunktet den 30. november stod fast. Sydkraft indså nu, at slaget om at få udskudt lukningen af Barsebäck 1 var tabt. Samme aften godkendte Sydkrafts bestyrelse det forslag til erstatning, som der var blevet forhandlet om mellem Sydkraft, regeringen og Vattenfall siden sensommeren 1997.

Erstatningsaftalen
Alt i alt koster det den svenske stat 5,9 mia. svenske kroner at lukke Barsebäck 1. Barsebäck- og Ringhalsværkerne er nu slået sammen i et nyt fælles selskab, hvori Sydkraft ejer 25,8%, og Vattenfall ejer resten. Når Barsebäck 2 lukkes øges Sydkrafts andel til ca. 30%. Selve erstatningen for Barsebäck 1 er på godt 2.6 mia. svenske kr, som Vattenfall skal have af den svenske stat. Så længe Barsebäck 2 kører videre betaler staten derudover ca. 200 mio. kr pr. år frem til år 2017 for de ekstra udgifter, der opstår ved at køre den ene af "tvilling"reaktorerne i singel-drift. Endelig betaler staten ca. 100 mio. kr pr. år i erstatning for servicedrift af Barsebäck 1 frem til år 2015. Det står ikke i aftale-papirerne, men det er blevet besluttet, at den lukkede reaktor først skal rives ned, når Barsebäck 2 lukkes. En af årsagerne til beslutningen er, at Sverige i dag ikke har endelige deponeringssteder til det radioaktive affald. Til det højradioaktive affald findes kun mellemlageret ved Øland, hvor affaldet kan opbevares i 30 år. Hvad angår de store mængder lav- og middelradioaktivt hovedsageligt byggeaffald, så har man i dag ingen steder at gøre af det!

Erstatningsaftalen er blevet kritiseret fra flere sider bl.a. for at være for fordelagtig for Sydkraft/Vattenfall. Vi skal ikke gå nærmere ind på dét her, men blot nøjes med at gøre opmærksom på et af de virkeligt store problemer med aftalen. Det handler om den såkaldte "tekniske levetid" for en atom-reaktor. I den rigsdagsbeslutning, som fulgte op på den svenske folkeafstemning om atomkraft i 1980, fastsatte man denne "driftsperiode" til at være 25 år. Atom-industrien har siden ihærdigt argumenteret for, at en atom-reaktor sagtens kan køre i 40 år uden problemer, hverken for dens ejer eller for omgivelserne. Problemet med erstatningsaftalen er, at den kommer atom-industrien i møde på dette punkt, og dermed indirekte er medvirkende til at "cementere", at den tekniske levetid er 40 år for en reaktor!

Det fremgår af aftale-papirerne, at alle økonomiske beregninger er baseret på 40 års teknisk levetid i samtlige reaktorer. Man kan være urolig for, at atom-industrien vil benytte sig af dette for at vanskeliggøre ikke kun lukningen af Barsebäck 2, men hele afviklingen af de resterende 10 svenske reaktorer.

Erstatningsaftalen blev i december 1999 godkendt på Sydkrafts ekstra-ordinære generalforsamling uden de store diskussioner. I praksis er aftalen trådt i kraft, men formelt set skal den først godkendes i Rigsdagen. Den svenske regering har fremlagt beslutningsforslag herom, og ifølge Rigsdagens tidsplan regner man med at vedtage forslaget inden sommerferien.

Lukningsplanen for Barsebäck
Lukningsplanen for Barsebäcks reaktorer blev besluttet i den svenske Rigsdag i juni 1997. Man besluttede: "Foranstaltninger skal under de nærmeste år foretages for at kompensere bortfaldet af strøm fra begge reaktorerne gennem effektivere energianvendelse, konvertering samt besparelser og tilførsel af el fra andre energikilder. Forudsætninger for at udnytte det eksisterende naturgasnet mere effektivt skal skabes." I forhold til lukningen af Barsebäck 2 før den 1. juli 2001 besluttede man: "Et vilkår for lukningen af den anden reaktor er, at bortfaldet af elproduktion kan kompenseres gennem tilførsel af ny elproduktion og en mindsket anvendelse af el."

Sydkraft provokerer og manipulerer
Sydkraft og Barsebäck-værket har med de seneste ugers presseudspil forsøgt at manipulere med Rigsdagens vedtagelser. Således hævder man, at Barsebäck 2 skal erstattes alene med fornyelig energi eller med el-besparelser. Derudover har man proklameret, at man agter at køre Barsebäck 2 helt frem til år 2017. I OOA finder vi det dybt forargeligt, at Sydkraft på denne måde forsøger at manipulere med Rigsdagens beslutninger for at sabotere en lukning af Barsebäck 2.

Kravet om el-besparelser eller tilvejebringelse af anden el-kapacitet er ikke vanskeligt at imødekomme. Bl.a. er det en mulighed at acceptere en øget anvendelse af naturgas til elproduktion i en overgangsperiode. Det er i denne sammenhæng dybt problematisk, at Sydkraft (stort set samtidig med den politiske forhandling af omstillingsprogrammet til afvikling af svensk atomkraft) besluttede at afvikle al reservekapacitet i sit forsyningsområde. En beslutning baseret på rent virksomhedsøkonomiske hensyn. Faktum er, at Sydkraft i løbet af de seneste 3 år har skrottet reservekapacitet på i alt 2.500 MW - en elproduktionskapacitet svarende til hele Barsebäck-værkets produktion x 2!

OOA henvender sig til svenske politikere
Ifølge Sydkrafts seneste presseudspil, så er det ikke satsninger og investeringer i omstillingen til en bæredygtig energiforsyning, som står øverst på Sydkrafts dagsorden. I stedet har man bebudet omfattende ny-investeringer i Barsebäck 2. OOA har derfor henvendt sig til de tre Rigsdagspartier, som står bag lukningsaftalen for Barsebäck-værket. Vi har krævet at de sammen eller hver for sig tager initiativ til en ekstra energidebat i Rigsdagen med særligt fokus på lukningen af Barsebäck 2. Vi finder det af største vigtighed og yderst hastende, at Rigsdagens politikere overfor Sydkraft præciserer, hvornår Barsebäck 2 skal tages ud af drift. Politikerne må desuden sørge for, at Sydkrafts bebudede (fejl)investeringer i Barsebäck 2 i stedet kanaliseres til kraftfulde økonomiske investeringer fra Sydkrafts side i en holdbar og bæredygtig energifremtid.

Barsebäck 2 er sikkerhedsmæssigt forældet
Det fremgår af rapporter fra den svenske atomkraftinspektion "SKI" siden 1996, at sikkerhedsniveauet på Sveriges ældste atom-reaktorer - deriblandt Barsebäck 2 - ikke kan sammenlignes med sikkerhedsniveauet på de nyeste svenske reaktorer. Sandsynligheden for en alvorlig ulykke på de nyeste reaktorer er 1:100.000 pr. reaktorår, hvorimod sandsynligheden på de gamle er 1:10.000! Sikkerheden på de gamle reaktorer skal derfor "opgraderes", hvilket vil koste store summer og strække sig over flere år. I OOA finder vi det helt hul i hovedet, at investere en masse penge i en reaktor, som politikerne har bestemt skal lukkes om ca. 1½ år.

OOA er derfor i gang med at udarbejde et notat om sikkerhedsproblemerne på Barsebäck 2.

Notatet skal bl.a. afleveres til danske politikere i håbet om, at regeringen vil foretage en ny henvendelse til den svenske regering med krav om lukning af Barsebäck 2 nu. Vi tror, det er vigtigt med et fortsat stort pres fra dansk side.

Overvejelser om OOAs fremtid
Selv om OOA har arbejdet bredt med energipolitik og miljøspørgsmål ved energiproduktion, har det overordnede mål for OOAs arbejde hovedsageligt været at hindre indførelsen af atomkraft i Danmark og ikke mindst at få lukket atomkraftværket i Barsebäck.

Indførelsen af atomkraft i Danmark, har der ikke rigtigt været fare for, siden det lykkedes at få taget atomkraften ud af dansk energipolitik i 1985. Den første reaktor på Barsebäck er nu lukket, og det er politisk besluttet i Sverige også at lukke Barsebäcks anden og sidste reaktor til næste sommer.

Vi er derfor nu startet på at overveje OOAs fremtidige arbejde. Hvad er betingelserne for OOAs arbejde? - Hvor længe kan og skal vi fortsætte vores arbejde? - Hvilke økonomiske og menneskelige ressourcer har vi, at gøre godt med? - Hvilke opgaver ligger der specielt for OOA, som ingen andre organisationer tager sig af? Dette er nogle af spørgsmålene som vi i øjeblikket diskuterer intenst i OOA. I næste brev vil vi vende tilbage til spørgsmålene og fortælle i hvad retning vores tanker går.

Økonomi
Indtægterne og udgifterne balancerer for Garantifonden i 1999. Det underskud der er, stammer fra 1998. Det lykkedes ellers at indhente en del af underskuddet fra 98 i foråret. Men forsinkelsen af vores august nyhedsbrev (på grund af flytningen) medførte, at vi fik godt 10.000 kr mindre end vi havde regnet med i efteråret.

Men alt i alt synes vi, at det er ganske godt gået af Jer, at vi alligevel får balance i indtægter og udgifter for hele 1999. I skal havde en stor tak for det!

Det skal dog bemærkes, at vi efterhånden også får nogle af de faste udgifter dækket med andre midler end Garantifondens. F.eks. har vi fået et lille overskud på salget af CD-rom'en, som så har dækket lidt af vores lønudgifter på sekretariatet i København. Vi har i de seneste par år også fået ca. 100.000 kr fra tipsmidlerne til almennyttige organisationer, som bl.a. er gået til at dække en del af lønnen til vores Barsebäck-kampagnemedarbejder i Malmö. Så uden disse ekstra midler hang økonomien ikke sammen for os.

Dog er det stadig Jer, medlemerne af OOAs Garantifond, som med Jeres bidrag sikrer langt hovedparten af det økonomiske grundlag for vores arbejde. Så bliv endelig ved med det!

De bedste hilsener
og mange tak for jeres støtte i 1999!

[til velkomstside] [til nyhedsbrevs-oversigt]


OOA, Blegdamsvej 4 B, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45

E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 28. februar 2000