Historien om 'Atomkraft? Nej tak' mærket

Til velkomstside

Få mere at vide om:

OOA
Nyhedsbreve
Atomkraft
Barsebäck
Energipolitik
Drivhuseffekt
Internationalt
Links
about ooa About OOA

OOA's Garantifond
Giro 8 16 24 25


Februar 1999.

Kære venner af OOAs Garantifond

BERETNING 1998 - ARBEJDET 1999

OOAs arbejde i 1998 har været domineret af tre større opgaver + en række mindre.

De tre store opgaver har været:
- færdiggørelsen af vores CD-rom om drivhuseffekten
- udarbejdelsen af vores pjece om Euratom
- og ikke mindst vores arbejde med at få Barsebäck lukket

Ud over de tre store opgaver, vil vi bl.a. også fortælle jer om et spændende arrangement den 9. marts i København og om en gammel drøm, der nu ser ud til at gå i opfyldelse: OOA flytter til sommer sammen med en række andre miljø- og energiorganisationer. Men først til en anden god nyhed.

Atomkraft i Thailand - skrinlagt!
For en uge siden fik vi en kort glædelig email fra Thailand: "De thailandske energi-græsrodorganisationer (NGOére) har haft held til at presse myndighederne til at skrinlægge planerne om at bygge atomkraftværker. Dette er et gennembrud for NGO aktivisterne på energiområdet".

OOA har en ganske lille del af æren. Vi støttede en "No Nukes"-konference, der blev holdt i Thailand i oktober. Det var meningen, vi skulle have været med til konferencen, men den studietur vi kunne komme med på, blev desværre aflyst. Så vi valgte i stedet for at støtte konferencen økonomisk.

CD-rom'en "Drivhuseffekten - det store eksperiment"- er nu færdig!
En af de store opgaver i 1998 har været arbejdet med vores undervisnings CD-rom om drivhuseffekten. Vi har arbejdet på den siden maj 1997 og er nu endelig langt om længe blevet færdige med den. Vi har netop i går sendt den til trykning. Opgaven har været betydeligt større end ventet. Men nu er vi også ganske godt tilfredse med resultatet.

Målet har været at udarbejde en CD-rom som både er seriøs og inspirerende. CD-rom'en er - ligesom pjecen vi lavede for snart 2½ år siden - først og fremmest lavet til undervisningsbrug i folkeskolens ældste klasser, gymnasiet, HF og voksenundervisningen. Men den kan også bruges til almen oplysning om den forøgede drivhuseffekt, og hvad vi kan gøre ved problemet.

I december sendte vi en demo-udgave ud til samtlige skoler, gymnasier m.fl. Vi har indtil nu fået bestillinger på små 100 klassesæt og enkelt CD-rom'er. Folk med erfaring i hvor mange CD-rom'er man kan sælge til undervisningsbrug, siger at vi skal være meget tilfredse med et salg på 2-300 klassesæt i alt. Så vi er ganske godt tilfredse med de små 100 forudbestillinger, vi har fået allerede nu.

CD-rom'en kan bestilles på vedhæftede bestillingskupon.

OOAs engelske drivhuspjece, er blevet godt modtaget.
Sidste år fik vi oversat vores pjece "Drivhuseffekten - det store eksperiment" til engelsk. Vi har ikke haft tid til at sende den ud før nu i februar. Den er sendt til 130 miljøorganisationer verden over med tilbud om samarbejde om at udgive den i deres lande, hvis de kan bruge den.

Vi har allerede nu fået henvendelser fra interesserede organisationer i Polen, Rumænien og Rusland samt hele to henvendelser fra Indien. Henvendelserne fra Indien har fået os til at overveje, om vi skal lave en udgave af pjecen specielt til brug i udviklingslande. Den mere handlingsorienterede del af pjecen er jo skrevet til forholdene i industrilande som Danmark.

Barsebäcks lukning...?
Husker I vores glade budskab for et år siden: "Endelig kom beslutningen vi har ventet på! Torsdag den 5. februar sendte den svenske regering brev til Sydkraft, Barsebäcks ejer, om at de skal lukke Barsebäck 1 senest 1. juli 98. Kom til sejrsfest 1. juli ..."

Men glæden blev kun alt for kort. Sydkrafts reaktion på regeringens brev kom hurtigt og massivt. De sendte en klage til EU-Kommissionen og har siden rejst flere sager mod den svenske regering ved svenske domstole bl.a.ved den svenske forfatningsdomstol "Regeringsretten".

Umiddelbart så det ikke ud til at lykkes for dem at forhale lukningen af reaktor 1. I slutningen af februar lovede Regeringsrettens formand, Gunnar Björne en afgørelse indenfor max. halvanden måned.

Men Regeringsretten lod vente på sig i måneder. Først den 14. maj kom den skuffende beslutning: at udskyde lukningen, indtil der blev afsagt endelig dom! Begrundelsen var, at Sydkraft ville lide et stort økonomisk tab, hvis de skulle lukke en reaktor og siden får lov at genåbne den, hvis de vinder retssagerne. Helt urimeligt, syntes vi, at et privat selskabs snævre økonomiske interesser tæller mere end menneskers sikkerhed og fremtid.

Sejrsfesten på Rådhuspladen 1. juli blev derfor i hast ændret til et protestmøde, som mange af jer var med til at gøre meget vellykket med 3.000 til 5.000 fremmødte.

Siden Regeringsrettens afgørelse i maj har vi været vidne til en lind strøm af mere eller mindre uklare og modstridende udtalelser fra både regeringen, de politiske partier og fra Barsebäcks ejere. Også de juridiske begrundelser for fortsatte udskydelser af en retslig afgørelse mangler konsekvens og klarhed.

I september udtalte Regeringsrettens formand, Gunnar Björne: "Dette er den største og mest komplicerede sag vi nogensinde har haft." Regeringretten skal i praksis tage stilling til, hvorvidt afviklingsloven er i overensstemmelse med svensk grundlov og forenelig med både EU-lovgivningen og Europakonventionen om menneskerettigheder...!

Regeringsretten meddelte umiddelbart før jul, at de regner med at kunne tage beslutning i sagen inden for nogle måneder. Dog kan det blive nødvendigt for dem, at høre EU-domstolen først. Det vil i så fald tage op til 20 månder, inden sagen kan afgøres!

Forhandlinger om en frivillig lukningsaftale
Sideløbende med de juridiske spilfægterier er der foregået forhandlinger om en frivillig lukningsaftale for Barsebäck. Problemets kerne her er størrelsen og formen på erstatningen til Barsebäcks ejer Sydkraft.

Flere deadlines er blevet overskredet. Regeringens forhandler har flere gange fået forlænget sit forhandlingsmandat. I efteråret forlød det i svenske aviser, at en ramme- aftale syntes at være indenfor rækkevidde, men at en række forhandlinger skulle gennemføres vedrørende bl.a. personalespørgsmål, ansvarsfordeling, økonomi m.m.

Efter valget i september skiftede den socialdemokratiske regering samarbejdspartnere fra Centerpartiet til Vänsterpartiet og Miljöpartiet. Det synes at have givet problemer for forhandlingerne om en frivillig aftale med Sydkraft. Aftalen fra 1997 om påbegyndelse af atomkraftafviklingen med start i Barsebäck blev indgået mellem Socialdemokratiet, Centerpartiet og Vänsterpartiet. Miljöpartiet har hele tiden kritiseret aftalen for ikke at være radikal nok. Dagens Nyheter skriver den 14. november, at regeringen ikke længere er interesseret i en frivillig aftale med Sydkraft, fordi den vil skabe problemer i forhold til de nye samarbejdspartnere.

Svenska Dagbladet kan derfor ikke helt overraskende meddele den 16. december, at den svenske regering nu ikke længere er interesseret i at videreføre forhandlingerne med Sydkraft. Man vil i stedet afvente afgørelsen af de retslige processer!

OOA har siden jul ringet adskillige gange til Regeringsretten for at få at vide, hvornår afgørelsen ventes. Vi har endnu ikke fået et konkret svar.

Men hvordan ser det egentlig ud med den politiske vilje i regeringen til at gennemføre en hurtigst mulig lukning af Barsebäck 1 og dermed påbegynde den svenske atomkraft-afvikling? Er det hele blot et spil for galleriet, eller mener man det alvorligt denne gang?

Selv om den svenske statsminister den 1.juni forsikrede, at beslutningen om at lukke Barsebäck ikke er ændret, er han meget dæmpet i sin åbningstale i Rigsdagen efter sommeren 98: "Den elintensive industries konkurrenceevne skal hæves gennem teknisk udvikling og en fornuftig afvikling af atomkraften".

Man kan ikke se bort fra at socialdemokratiet i Sverige stadig rummer mange atomkrafttilhængere. Desuden viser de fleste opinions-undersøgelser et voksende flertal for at vente med atomkraftafviklingen, og fagbevægelsens kampagne for bevarelse af atomkraften fortsætter for fuld styrke.

Tilkendegivelser fra den svenske regering, også i de seneste måneder, viser godt nok, at den stadig står fast på, at atomkraftafviklingen skal indledes ­ "med fornuft". Men der er ikke meget, der tyder på, at man presser på for at "indledningen" skal ske hurtigt!

OOA vil i den kommende tid yderligere forsøge at forstærke presset for en hurtigst mulig lukning af både Barsebäck 1 og 2. I øjeblikket er vi ved at sætte os grundigt ind i de mange juridiske akter i sagen, samtidig med at vi fortsætter granskningen og kritikken af de konstaterede sikkerhedsproblemer på værket. I vil naturligvis høre nærmere.

Mange besøger OOAs internet-sider
Vi har ca. 1.000 besøg om måneden på OOAs hjemmeside på internettet. Vi synes det er ganske pænt mange. Vi kan se i statistikken, at der i gennemsnit bliver set på mange sider ved hvert besøg. Vi vil derfor gerne opprioritere arbejdet med OOAs sider på internettet, bl.a. ved løbende at få lagt flere aktuelle ting ud på dem. Det har hidtil knebet med tiden, men nu hvor vi er færdige med CD-rom'en, bliver der forhåbentligt også bedre tid til at holde OOAs internet-sider mere a'jour.

Euratom
Den tredie store opgave i 1998 var udarbejdelsen af vores pjece og folder om Euratom, som vi sendte til jer i efteråret. Vi sendte den også til pressen, bibliotekerne, gymnasierne, Folketingets medlemmer og de danske medlemmer af EU-parlamentet.

Reaktionen på pjecen har været noget begrænset i Danmark. Det er kun ganske få aviser, der har taget sagen op.

Men efter at Junibevægelsen rejste sagen i et EU parlaments-udvalg, er teksten fra pjecen blevet delvist oversat til engelsk, fransk og hollandsk. Det er dejligt, at vores arbejde om ikke andet kan bruges andre steder i Europa. Vi har dog ikke helt opgivet at få taget sagen op også i Danmark. Vi vil gøre et nyt førsøg, når valget til EU-parlamentet nærmer sig i foråret.

I ly af stilheden foregår der ting og sager. I øjeblikket overvejer EBRD - (Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling) at yde store lån til færdiggørelsen af de sovjetisk konstruerede Khmelnitski 2 og Rovno 4 atomkraftreaktorer i Ukraine, de såkaldte K2/R4-reaktorer.

Der er mange grunde til, at det er en dårlig idé at investere i færdiggørelsen af de to reaktorer. Én god grund er, at der ikke er brug for dem. Ukraine har store muligheder for andre mere miljørigtige energikilder og energieffektiviseringer. Færdiggørelsen af K2/R4 er ikke en gang den mest kost-effektive investering, der kan gøres i Ukraines energisektor.

OOA forsøgte sidste forår at få økonomiminister Marianne Jelved - der har det politiske ansvar for de danske interessser i EBRD - til at tage afstand fra EBRDs lån til færdiggørelsen af de to reaktorer. Vi mener, at det må være et officielt dansk krav, at danske Østeuropa-midler ikke bruges til udvikling og udbygning af atomkraft i Østeuropa.

Marianne Jelved var dengang positiv over for EBRDs långivning til de ukrainske atomkraftværker. OOA har nu sammen med OVE-Europa og Greenpeace forsøgt at tage sagen op igen for at få ændret den danske holdning til lånene til et NEJ. EBRDs afgørelse skulle komme i slutningen af marts eller i starten af april.

Muslumovo, Mayak - Den fortiede katastrofe
Fotografen Nicolai Fuglsig og journalisten Mads Lindberg har fornylig opholdt sig 30 dage i verdens mest radioaktivt forurenede område - ikke, som mange sikkert vil tro, ved Tjernobyl, men midt inde i Rusland, i en lille landsby, Muslumovo, lige øst for Uralbjergene, nord for byen Chelyarbinsk,

Efter at USAs planer for atombomben var blevet smuglet til Sovjet blev der i 1945 grundlagt en tophemmelig virksomhed, "Mayak Kemiske Kombinat", 35 km nord for Muslumovo med det ene formål at producere plutonium.

Den sovjetiske atombombe blev fremstillet på mindre end fire år, så der var ikke tid til de store overvejelser om miljø og sikkerhed. I et forsøg på at "fortynde" fabrikkens spildevand, blev der fra 1949 til 1956 udledt 76 millioner kubikmeter radioaktivt spildevand i floden Techa, som fra Mayak løber videre gennem Muslumovo. Senere begyndte man at deponere det i store underjordiske tankanlæg og i søen Karachay. Den 29. september 1957 eksploderede en af tankene og spredte en radioaktiv sky ud over 23.000 kvadratkilometer med 270.000 indbyggere. Kun 10.200 mennesker er blevet evakueret. Det radioaktive "spor" strækker sig 300 km nordøst for Mayak. Eksplosionen blev observeret i den vestlige verden, men sovjetunionen benægtede ulykken indtil 1991.

Seks landsbyer langs Techa floden blev evakueret og brændt ned, mens Muslumovo ligger ene tilbage. Læger har ført detaljerede journaler over beboerne, men de har ikke måttet offentliggøre dem. Myndighederne var bange for, at det ville afsløre det tophemmelige fabriksanlæg.

Det var først i løbet af 1980'erne, at oplysninger om ulykken begyndte at komme ud. Med Glasnost begyndte den spirende russiske miljøbevægelse at bryde gennem hemmelighedskræmmeriet.

Gennem alle disse år har beboerne i Muslumovo boet i deres landsby, dyrket grøntsager og holdt kvæg, som drak af vandet i floden. Indbyggerne mener, at de har været levende forsøgsdyr i et makabert eksperiment, som skal vise hvordan radioaktivtet indvirker på mennesker over et halvt århundrede.

Der er kommet en enestående fotobog ud af Nicolai Fuglsig og Mads Lindberg's besøg i landsbyen. Med store sort-hvide billeder beskrives livet langs floden. På en flot saglig måde uden de store følelsesmæssige udbrud beskrives hvordan menneskene i Muslumovo har levet i atombombens skygge som en lille brik i den store kolde krig.

Det er bemærkelsesværdigt, at en sådan bog udkommer nu, fordi historien aldrig rigtigt er slået igennem i medieverdenen. En over 40 år gammel ulykke er simpelthen ikke "sexet" nok, selvom den norske miljøorganisation Bellona har beregnet mængden af radioaktiv forurening til at være ca. 45 gange større end ved Tjernobyl ulykken i 1986.

Kom og mød fotografen og journalisten
den 9. marts kl 19:00!
på Københavns Miljø og Energi Kontor Blegdamsvej 4-baghuset, 2200 København.

Her fortæller Nicolai Fuglsig og Mads Lindberg om deres ophold i landbyen. Arrangementet er gratis, men vi opfordrer til at give et bidrag, som vil gå direkte til Muslumovo's beboeres kamp.

Foredraget er arrangeret af OOA, OVE-Europa og KMEK.
Yderligere information: Mads Eskesen tlf: 35373565 - E-mail: <mads@ove.org>

Nicolai Fuglsig og Mads Lindbergs bog: "Muslumovo - en landsby i atombombens skygge" er på 68 side og udgivet på Amanda Forlag. Bogen kan bestilles på vedhæftede bestillingskupon for 280 kr. + forsendelse.

OOA flytter i bofællesskab
Efter 18 år i Ryesgade har vi besluttet at flytte teltpælene. Det er en gammel drøm for OOA at bo sammen med andre energi- og miljøorganisationer.

Vi tror et kontorfællesskab vil styrke vores samarbejde og den gensidige inspiration. Desuden er lokalerne i Ryesgade med årene blevet for store og for dyre. Derfor flytter OOA til sommer ind hos Københavns Energi og Miljøkontor (KMEK), der har fået udvidede rammer og plads til flere andre organisationer.

Flytningen betyder, at der skal ske en omfattende oprydning i OOAs arkiver og bibliotek. Der skal tages stilling til, hvor meget vi skal beholde, hvor meget Rigsarkivet skal have osv. Så det kommer til at tage en del tid i foråret.

Hvis nogle af jer - måske især gamle OOA aktivister, som har været med til at fylde arkiverne op - kunne tænke sig at hjælpe os med oprydnings- og sorteringsarbejdet, er I mere end velkomne! Vi holder et første planlægningsmøde den 3. marts kl. 17.15 på OOA.

OOA 25 år
31. januar 1974 præsenterede OOA sig på et pressemøde i København! Ja, tro det eller ej. OOA har eksisteret i 25 år.

Selvom det snart er 14 år siden, vi fik taget atomkraft ud af dansk energiplanlægning, er der stadig behov for oplysning om atomkraft, også i Danmark. Samtidig viser det sig, at OOAs erfaringer også kan bruges andre steder i verden.

Vi vil derfor takke jer alle varmt for jeres trofaste bidrag til Garantifonden. Garantifonden er OOAs afgørende økonomiske fundament og uden jer, ville det ikke have muligt at fortsætte OOAs oplysningsarbejde gennem alle disse år!

Vi kunne godt have ønsket os, at vi var blevet overflødige, men som I kan se også af dette brev, er der - desværre - stadig behov for OOA.

Økonomi
Garantifonden fik et mindre underskud på 20.000 kr i 1998.

Det gik ikke helt så godt med indsamlingen, som det ellers så ud til indtil december. Indsamlingen i december blev 15.000 kr. mindre end ventet. Vi tror, at det mest af alt skyldes, at postvæsnet var lidt længe om at få sendt vores kvartalsbreve ud, så de først kom ud efter 1. december, hvor mange af jer allerede havde betalt regninger. Vi håber nu, at I, der ikke fik betalt i december, vil betale lidt ekstra denne gang. Og at resten af jer måske vil fejre OOAs jubilæum med et ekstra "jubilæumsgratiale", så vi kan få indhentet underskudet fra sidste år.

De bedste hilsener
og mange tak for jeres støtte!

[til velkomstside] [til nyhedsbrevs-oversigt]


OOA, Ryesgade 19, 2200 Kbh. N.
Tlf: 35 35 55 07, Fax: 35 35 65 45

E-mail: ooa@email.dk

Sidst opdateret 27. februar 1999